Kortslutning/tværsnit

hov fejl i #0

410/√3  giver korrekt fasespændingen og facit siger jo at du har regnet rigtigt.

Men dette er vist forudsat, at linien er ubelastet ( er i ø-drift ).  Hvis den er i net-drift, skal andre metoder anvendes ved beregning, så pas på. Der er noget med opdeling i synkron-, invers- og nulstrømme, der skal anvendes.

Nu har jeg også problemer med 1.3, hvor jeg skal regne alle spændinger i Punkt A, når L3 og N er kortsluttet, men jeg får ikke det samme som facit listen siger, nogen der kan se hvad jeg laver forkert?

#2

Synkrone og inverse og nul komponenter kommer kun ind i sagen hvis der er reaktive komponenter der påvirker hinanden. Det synes ikke at være tilfælder her i dette legetøjs eksempel.

#3: Der er noget galt:  Du skriver at der skal findes spændinger ( ikke spændingsforskelle ).

For at kunne det, skal der vælges en referencespænding, fx U_NT = 0V.  Bemærk notationen, der angiver spændingen for N-lederen i snittet T. På samme måde kan spændingen i kortslutningspunkete angives
U_L3B = U_NB.  Undskyld, men det virker på mig mere forståeligt.

Tegn nu et ækvivaltdiagram med modstande indtegnet på lederstrækkene  ( R_NT-A  eller modstandsværdien mellem snittene T og A i nullederen ).

De beregnede spændinger kan umuligt overstige 236.714 / ?? V ( fasespænding ved U_NT = 0V ), for linien kan jo ikke transformere en spænding op.

U_L1T kan vælges = 236.7 / 0 V, osv.

Med disse spændinger beregnet, kan du snildt beregne spændingforskelle ved vektoriel subtraktion.

Læs:  Jeg efterlyser lidt systematik.

#4:  Sådanne reaktive komponenter "importeres" jo i kredløbet i netdrift, hvis belastningeffekten er reaktiv
( hvad den i praksis altid er ).  Det må jeg gerne ( blive ved med at ) nævne.

Jeg har meget svært ved at forstå hvad der sker med spændingen under kortslutning, Sådan som jeg forstår det, så for bliver net spændingen mellem L1 og L2 410V, det vil sige at L1 = 236,71/ vinkel 0 og L2 = 237,71 vinkel -120, men så er det med L3 at kæden hopper af for mig, hvor stor er L3 nu under kortslutning? flytter null punktet sig?
Ved ikke helt hvordan man skal finde ud af det.

Det er rigtigt at spændingsforskellen: U_L1A - U_L2A = 410V, for der løber ingen strøm i L1 og L2, og der er derfor ingen spændingsfald. Men bliver der spurgt om spænding eller spændingsforskel? Du bør besvare spørgsmålet korrekt.

Der er jo forskellige spændinger i L3. Mener du U_L3T, U_L3A eller U_L3B ?

Nulpunktet, U_NT = 0V, flytter sig ikke, for den er jo defineret/fastlagt af dig, ved at du har valgt den som reference. Det skal noget jo være, hvis man skal beregne spændinger. Du kan ikke pege på et punkt i et kredsløb, og sige at spændingen der er fx 67V, for i forhold til hvad?

Ofte har man dog på tegninger symboler for "stel" eller "jord" eller blot symbolet ⊥ , hvor man så skriver "0V" under. Alle spændingsangivelser i resten af kredsløbet underforstås så angivet i forhold til denne reference. Så hvis man angiver spændingen til at være 67V i et punkt, menes at spændingsforskellen mellem punktet og referencen ( ⊥ ) er 67V.

U_NA og U_NB vil flytte sig grundet spændingsfald ved en kortslutningsstrøm gennem modstandene i nullederen.

Det bilver spurgt om spænding i punkt B.

"Der er jo forskellige spændinger i L3. Mener du UL3T, UL3A eller UL3B ?" Jeg mener med spændingen UL3B.
Hvis jeg ser på facit listen så er der opgivet 137 V, det er vel fase spændingen L3 i punkt B ikke så?

Du har så regnet modstandsværdierne ud:

R_NTB   = 0.6650Ω

R_L3TB = 0.3325Ω

Disse to modstande, der sidder i serie, deler en spændingsforskel = U_L3T - U_NT = 236.7V

I = 236.7V / ( 0.6650 + 0.3325 )Ω

U_L3B = U_NB = U_NT + I * 0.6650Ω      →

U_L3B = 0V + 236.7V * 0.6650Ω / ( 0.6650V + 0.3325V ) = 157.8V / ??

Ja, det får jeg altså. 

Intuitivt ses det at blive  ²/₃ * 410V / √3 = 157.80907 V med reference til U_NT = 0V

Ved gættemetoden kan jeg se at resultatet er beregnet ved:

U_?? = ¹/₃ * 410V = 136.7V

Så kan man jo tænke lidt over hvilken spænding/spændingsforskel man egentlig finder på den måde  :)

Ja jeg har også kommet frem til 157.8V før, ved at bruge kortslutning strømmen i Punkt A 563,6 gange modstanden i N lederen frem til A. 563,6 * 0,28 = 157,81V

Nu har jeg prøvet med alle de tal fra facit listen at tegne et vektor diagram, for at se hvor vektorerne ligger 

Jeg har skrevet forkert i #8 "Det bilver spurgt om spænding i punkt B" det skal være punkt A :(

1.3 Beregn alle spændinger i punkt A når kortslutning mellem L3 og N sker i punkt B

Det må du undskyld hesch.

Igen en fantastisk dårligt formuleret opgave, både sprogligt og matematisk og fysisk.  Sørgeligt.

Der er kun en kortslutnings strøm 

Lader man som om det er fase 3 der er kortsluttet i B enden til N lederen i B enden

Spændingen i B relativt til N er 

Spændingen i A_N relativt til N  er 

Spændingen i A3 relativt til N er 

Spændingen i de andre A punkter relativt til N er uforandret altså 236,714

Der er intet krav om at spændingerne mellem lederne i A skal beregnes. (måske pga dårlig sproglig formulering)

Mht synkrone og inverse og nul komponneter så er er det nok svært at beregne uden nogen data.

#12:  Hvad angår U_L3A , så tegn et ækvivalentdiagram indeholdende modstandene:

R_L3TA ,  R_L3AB , R_NTB

og en spændingkilde:

U_L3  placeret mellem U_NT og U_L3T .

Det er 4 komponenter.  Benyt Ohms lov på dem og beregn U_L3A :

I_k = U_L3 / ( R_L3TA + R_L3AB + R_NTB )

U_L3A = I_k * ( R_L3AB + R_NTB ).

Der er tale om ganske almindelig spændingsdeling af U_L3 mellem komponenter i serie.

tak for hjælpen, jeg prøver igen :)

Det er det hvad jeg kan komme frem til. 137 V mener jeg er spændinger over R_AB . og de 276 V ved jeg ikke hvor de kommer fra.

Er det din mor, der har lavet facitlisten ?

ikke så vidt jeg ved.en eller anden lærer der har regnet det :)