Spektroskopi

se https://da.wikipedia.org/wiki/Spektroskopi

#1

se https://da.wikipedia.org/wiki/Spektroskopi

Tak, men er bare lidt i tvivl om, hvordan man bruger spektroskopi i forhold til absorption og emission.

Det er faktisk ligegyldig om det er emmision eller absorbtion. Du kan se mere på https://en.wikipedia.org/wiki/Spectroscopy

#3

Det er faktisk ligegyldig om det er emmision eller absorbtion. Du kan se mere på https://en.wikipedia.org/wiki/Spectroscopy

Jeg lyder måske lidt dum, men er det bare en beskrivelse af emission og absortion, som jeg skal lave?

#4

#3

Det er faktisk ligegyldig om det er emmision eller absorbtion. Du kan se mere på https://en.wikipedia.org/wiki/Spectroscopy

Jeg lyder måske lidt dum, men er det bare en beskrivelse af emission og absortion, som jeg skal lave?

spektrofotometri

https://da.wikipedia.org/wiki/Spektrofotometri

nej. det er også beskrivelse af apperaturet og hvordan man bruger det

#6

nej. det er også beskrivelse af apperaturet og hvordan man bruger det

hvilket apperat, har ikke brugt noget

se https://en.wikipedia.org/wiki/Optical_spectrometer

#8

se https://en.wikipedia.org/wiki/Optical_spectrometer

Kan du ikke forklare i punktform, hvordan jeg skal gribe det an??? :)

Det er lidt svært da jeg ikke kender det præcise spørgdmål; men her er et skud

1) fortæl om absorbtion og emission

2) fortæl hvordan man måler det

3) Kom med nogle eksmpler hvor det bruges. Astronomi og laboratorie

Der er forskel på absorptionsspektret og emissionsspektret. Hvis et atom er i en eksiteret tilstand, kan det springe til flere forskellige lavereliggende tilstande og derved udsende lys af forskellige bølgelængder. Hvis f.eks. et brintatom er i tilstanden n=6, kan det springe til alle tilstandene med n=1,2,3,4,5. Ved absorption vil atomet næsten altid være i den laveste energitilstand n=1 inden absorptionen. Derfor vil linier svarende til f.eks. 3-> 6 ikke forekomme i absorptionsspektret, eller i hvert fald kun meget svagt. Dette kan bruges til at identificere de linier, der har grundtilstanden som nedre energi. Reglen passer ikke helt. F.eks. findes Balmerserien som absorptonslinier i solspektret. Det skyldes, at der er så varmt på solens overflade, at der er mange atomer, der termisk er eksiteret til n=2, og at solatmosfæren er så tyk, at der kan ske tilstrækkelig absorption på vejen igennem. For visse atomer kan der være meget lille tilbøjelighed til overgan mellem de to laveste energiniveauer. Her viser absorptionsspektret linier, der svarer til en serie for hvert af disse niveauer.