Energikredsløbet

I en modstand er den afsatte effekt, P = U * I  ( og energien dermed U * I * t ).

Termisk energi opvarmer ting, og denne varme er egentlig et udtryk for hvor hurtigt/meget molekyler og atomer svinger. Man kan sige at temperatur er indholdet af kinetisk energi i molekyler/atomer. Hvis man rører noget varmt med fingrene, vil disse bevægelser forplante sig til fingrene - som hvis billardkugler rammer hinanden - og man brænder fingrene.

Som et kuriosum ( ang. disse billardkugler ) kan man observere, at hvis man på et billardbord støder en kugle afsted i en tilfældig retning, vil kuglen, efter den har ramt kanterne nogle gange, statistisk set befinde sig mest i et hjørne af bordet. Hvis man har luft i en lukket kasse ved et meget lavt tryk, vil luftmolekylerne bevæge sig langt, inden de braser ind i et andet luftmolekyle, og vil derfor opføre sig som billardkugler på et bord. Derfor vil de statistisk set og befinde mest i et hjørne af kassen. Måler man nu temperaturen i kassen, vil man måle den højeste temperatur i kassens hjørner, fordi termometret her rammes af flest molyler.

Nogen vil hævde, at nævnte modstands molekyler sættes i svingninger, fordi de rammes ( kolliderer ) med den elektriske strøms elektroner. Jeg vil hellere forklare det med, at en elektron omgiver sig med et elektrisk felt, således at når elektronen passerer et "modstandsmolekyle" vil feltskiftet forårsage at ladninger i molekylet bringes i svingninger, som hvis man på tæt afstand passeres af en lastvogn, blafrer håret i fartvinden.