Fysik

Fejlstrømsrelæ og jordforbindelse

02. juli 2017 af RasmusEu - Niveau: B-niveau

Hvordan opfører et fejlstrømsrelæ sig, hvis eksempelvis isoleringen på fase-ledningen i en mikrobølgeovn er beskadiget og har kontakt med dens metalkabinet som ikke er tilsluttet jord i stikkontakten. Vil relæet i så fald først slå fra EFTER en person har rørt ved metalkabinettet?

Tak!


Brugbart svar (1)

Svar #1
03. juli 2017 af PeterValberg

Ja, i det tilfælde at de udsatte dele (det metaliske kabinet) ikke er forbundet til 
beskyttelseslederen (jordledningen), så vil fejlstrømsrelæet (HPFI-relæ) først
slå fra, når der på anden vis skabes en jordforbindelse, - eventuelt gennem en
person, der berører det spændigsførende kabinet (og samtidig har jordforbindelse)

- - -

mvh.

Peter Valberg


Brugbart svar (1)

Svar #2
03. juli 2017 af Number42

Hvis dette er et spørgsmål om stikpropper i det virkelige liv så bemærk at de stikpropper der medleveres de fleste apparater der skal jordes ikke skaber en forbindelse til jord i det danske system.

Dertil behøves fx et overgangsstykke der skalber jordforbindelse mellen det dansk udtag og stikproppen som normalt er af tysk/fransk udformning, hvis apparatet skal jordes. 

Man skulle tro at dette er ulovligt men det skyldes korruption indenfor ministeriet og sikkerhedsstyrelsen.

Man kan normalt henvende sig til mikrobølgeovenins leverandør og forlange et sådant overgangsstykke gratis idet leverandøren er forpligtiget til at levere et apparat der er brugsklart.

Der skal stå i brugsanvisningen at apparatet skal jordes (hvis det er klasse 1, dvs udstyret med en stikprop der kan jordes.)


Svar #3
03. juli 2017 af RasmusEu

Tak for jeres svar! (:


Brugbart svar (0)

Svar #4
04. juli 2017 af hesch

#0: Et fejlstrømsrelæ virker ved, at alle "autoriserede" strømveje ( 3 faser + nulleder ) trækkes gennem en fælles (toroide)kerne. Benyttes kun disse autoriserede strømveje, vil summen af dem blive 0, (Kirchhoffs strømlov). Så hvis en jordleder benyttes, ( jordlederen eller en person ), vil denne sum ikke blive 0, og relæet vil slå fra, hvis fejlstrømmens overskridelse ≈ 20 mA, altså langt under sikringsværdien.

Grunden til at man har valgt en tærskelværdi ( 20 mA ) er at der i enhver installation er en vis kapacitiv fejlstrøm, der altså tolereres.


Brugbart svar (0)

Svar #5
05. juli 2017 af Number42

Tærskelværdien er også sat med hensyn til at fejlstrømmen ikke skal være dødelig. Ved 30 mA er en strøm der varer en "længere" tid sandsynligvis dødelig.

I øvrigt findes der en hel del forskellige typer fejlstrømsrelæer til forskellige formål. Den simpleste type kan kun fungere ved ren vekselstrøm og PGA toroidetransformerens udformning bliver den blokeret hvis der forekommer en jævnstrøm komponent, hvilket sker hvis et apparat anvender en diode fx sammen med en omskifter kan en diode halvere effekten, det var populært engang for mange år siden og blev så forbudt, men den teknologiske udvikling har gjort at det er bedre med fejlstrømsrelæer der kan tolerere andet end ren vekselstrøm.

Brugbart svar (0)

Svar #6
05. juli 2017 af Number42

Et ord med på vejen om fejlstrømsrelæernes test knap.

Man har regnet på hvad sandsynligheden er for at relæet ikke virker og for at der opstår en jordfejl. For at opnå en god sandsynlighed for at relæet virker når der er brug for det skal man en gang om året prøve om det virker ved at trykke på test knappen. Derved afsløres en eventuel fejl.


Skriv et svar til: Fejlstrømsrelæ og jordforbindelse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.