IT

Hvilken IT trussel har Lego lige nu og hvilke udfordringer står de for i nær fremtid?

26. september 2017 af fanner (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hvordan kan de også sikre kommunikationen via Internettet?

Tak på forhånd.


Brugbart svar (0)

Svar #1
27. september 2017 af Moderatoren

Hvad har du problemer med, når du skal svare på disse spørgsmål?


Brugbart svar (0)

Svar #2
30. marts 2019 af Pcdok

Mulige IT-trusler kan være RansomeWare attack som Norsk Hydro blev udsat for 19 marts 2019.


'Hydro er udsat for et ransomwareangreb med LockerGoga, meddeler de norske sikkerhedsmyndigheder.
Også selskabets Active Directory er angrebet. Hvis det er lykkes at kryptere AD'en kan det minde om detvi så på A.P. Møller-Mærsk forrige år' lyder det fra it-sikkerhedsrådgiver.


Det store norske aluminiumsselskab er udsat for et omfattende hackerangreb, selskabets side er nede.

Caroline Rutter Henning Mølsted skrev tirsdag, d. 19. marts 2019

Norsk Hydro er udsat for et omfattende cyberangreb, som påvirker selskabets drift på flere parametre. Det skriver selskabet i en børsmeddelelse.


»It-systemer på de fleste forretningsområder er påvirket, og Hydro har skiftet til manuel drift, så vidt det er muligt. Hydro arbejder for at neutralisere angrebet, men kender endnu ikke det fulde omfang af situationen,« skriver selskabet i børsmeddelelsen.

Norsk Hydro, som er en global leverandør af aluminium og aluminiumprodukter, blev cyberangrebet natten til i dag, tirsdag, og angrebet blev opdaget ved midnat.

Selskabets ledelse oplyser til norske NRK, at de ansatte har fået besked på ikke at tænde for deres pc'er lige som de heller ikke må koble op til det interne netværk, når de møder på job.

Det betyder, at al kommunikation foregår på telefon, SMS og ved møder.

»Det er en krævende situation i den digitale tidsalder vi er i,« siger kommunikationsdirektør i selskabet, Halvor Molland, til NRK.

Til sitet E24 har Molland oplyst, at flere produktionsanlæg er sat i stå. Det gælder ifølge flere medier selskabets ekstruderingsanlæg. Ekstrudering er processen, hvor alu-profilerne udformes

Andre produktionsenheder er skiftet fra digital til manuel drift. Det gælder eksempelvis smelteovne ('smelters'), som i en rum tid godt kan køre manuelt. Udfordringen kan blive at overføre primæraluminium fra smelteovnene.

Luk annoncen
Relateret jobannonce: Senior udvikler til global cloud-baseret ePrivacy løsning
Hydros hjemmeside er også nede.

Nasjonal sikkerhetsmyndighet (NSM) blev varslet af Norsk Hydro selv og bistår firmaet her efter angrebet.

»Vi tager denne hændelse meget alvorligt. Hydro er en stort norsk industrikoncern, og vi hjælper med alle de ressourcer, vi har,« siger kommunikationsdirektør Mona Strøm Arnøy til digi.no.

Det omfatter blandt andet ressourcer inden for detektion, analyse, observation og informationsindhentning. NSM er også i nær dialog med samarbejdspartnere både I Norge og i udlandet.

Sidste melding kl. 9.15 fra selskabet er, at det er uvist, hvornår man kan gå tilbage til normal drift.

Norsk Hydro har 23.000 medarbejdere i 40 lande, og virksomhed på alle kontinenter. Cirka to tredjedele af aktiedelen i Norsk Hydro er på norske hænder. Den norske stats ejerandel udgør 43,8 procent.

Cyberangreb er blevet en stor trussel mod de stærkt integrerede globale forsyningsvirksomheder inden for metaller og mineraler. Del belgiske producent af zinc, Nyrstar, blev i januar udsat for et cyberangreb på mine- og produktionsenheder, mens AP Møller-Maersk A/S, led et tab på 1,3-1,9 milliarder kroner som følge af et cyberangreb i juni sidste år.

Kilde:

https://www.version2.dk/artikel/norcert-cyberangreb-mod-norsk-hydro-ransomware-1087721

Skriv et svar til: Hvilken IT trussel har Lego lige nu og hvilke udfordringer står de for i nær fremtid?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.