Dansk

Hvad argumenterer man?

16. oktober 2017 af noname132 - Niveau: A-niveau

Hej,

Jeg er i gang med en argumentations analyse, men har et problem... Hvad argumenterer man for? Kan man sige, at man argumenterer for en påstand? Hvis ja, er det så ikke mærkeligt at der er 3 hovedelementer i et argument, hvoraf en "påstand" er en del af dem?

Jeg laver en argumentationsanalyse af en tekst, hvor titlen siger en bestemt ting og jeg mener, at selve indholdet af kronikken kan anses som argumentation for titlen. Dette lyder ikke så formelt og korrekt og hvis jeg sagde, at titlen kunne anses som en påstand, hvor indholdet af kronikken kan anses som argumentation for den påstand, ville det ikke være forkert da netop en "påstand" er en del af "argumentation"?

Tak!!


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. oktober 2017 af Stygotius

Jeg kan godt forstå at du synes at det er forvirrende.

En påstand er ikke en del af et argument. En påstand bliver bevist/ikke bevist af nogle argumenter.

Argumenter er faktiske, kategoriske (= som ikke kan betvivles) forhold der blive fremført (i en såkaldt syllogisme, en logisk slutning) for ad logisk vej at bevise at en påstand er sand. 

Når Erasmus Montanus' måde at "bevise" på at Morlille er en sten ikke lykkes, er det fordi man ikke kan bevise noget ved hjælp af to negative præmisser.


Svar #2
17. oktober 2017 af noname132

Tusind tak for dit svar!! Men hvis en påstand ikke er en del af et argument, hvorfor står der så alle mulige steder af et argument kan inddeles i 3 hovedelementer som her "Påstand (P): derfor, af den grund, som følge heraf, heraf ses m.fl. Belæg (B): fordi, på grund af at, da m.fl. Hjemmel (H): eftersom, som vi jo alle ved m.fl." - fra http://jorgenboge.wikidot.com/argumentation. Også her https://skriveportalen.dk/redegoerelse-og-argumentation/argumentation/


Brugbart svar (0)

Svar #3
17. oktober 2017 af Stygotius

Ja,jeg kan jo ikke være ansvarlig for andres utalelser, og at gøre en påstand til et led i et argument er at foretage en cirkelslutning, dvs. at gå ud fra det man skal bevise. (på englesk = beg the question). Man ender så i en ren tautologi, en selvdefinition.

Eks. "Kaffen må ikkke være for varm"  -  "Hvorfor må den ikke  være det?"   -"-fordi den så er for varm".

Eks. Gud eksisterer fordi Gud er til.


Skriv et svar til: Hvad argumenterer man?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.