Dansk

Schwa assimilation??

13. november 2017 af MMLL13 - Niveau: Universitet/Videregående

Er der nogen herinde som har nogenlunde styr på schwa assimilationer og schwa bortfald? 

Jeg er nemlig i tvivl om dette:

Er disse ord schwa assimilationer: billede og julemanden?

Og har disse ord schwa bortfald: droppe og snakke?

Håber nogen kan hjælpe, da jeg er helt ny i det her.


Brugbart svar (1)

Svar #1
13. november 2017 af Stygotius

Et ord kan ikke være schwa. Schwa er en lyd, der i lydskriften gengives med [?], dvs. en rundet eller urundet vokal midt i kardinalvokal-skemaet. I de vesteuropæiske sprog forekommer den kun i tryksvage stavelser, .-i engelsk typisk i den ubestemte artikel "a" eller i en sidste stavelse af ord som "butter" eller "manner" eller "baker". På dansk møder mandeni f.eks."bakke" [bag?] og sidst i de fleste verbers infinitiv, f.eks "komme" [k?m?], "snakke" [sn?g?], "katte" [kad?] og "snuppe" [sn?b?].

I den normale udtale af de ord du nævner, forekommer lyden [?] ikke.

De udtales normalt i meget tydelig tale [d??b?] (droppe) og [snag?] (snakke), men i almindelig, sammenhængende (hurtig) tale udtales de [d??b] og [sn?g] da schwa her elideres (udelades) og der sker i stedet en (delvis) erstatningsforlængelse af den foregående lyd.

Prøv at lytte til udtaleforskellen mellem g-lyden i "Snak ikke så meget" og "I må ikke snakke så højt" Du vil så høre at i det sidste eksempel er denne lyd længere end i den første på grund af den nævnte erstatningsforlængelse.

På dit spørgsmål må man sige "Ja, der sker et borfald af en schwalyd, men kun i hurtig tale.


Svar #2
14. november 2017 af MMLL13

Selvfølgelig er det det. Det var mig der ikke var helt vågen dér. Mange tak for dit svar. Det var en kæmpe hjælp! Det er svært at finde nogen, som kan hjælpe i dette!

Så i billede og julemanden er der schwa-assimilation, da man jo i sammenhængene tale siger "billed" og "juulmanden" og e'et (schwa) forsvinder og i stedet er der erstatningsforlængelse af den foregående lyd (billeeed) og (juulmanden)?

Jeg kan mærke at jeg er lidt i tvivl om schwa-assimilation og schwa-bortfald..


Svar #3
14. november 2017 af MMLL13

Nu fik jeg lige set nærmere på det hele og billede er da ikke schwa assimilation, vel? For der er schwa bortfald, hvis nabolyden er en obstruent, og er d ikke en obstruent?


Brugbart svar (1)

Svar #4
14. november 2017 af Stygotius

Assimilation (også af schwa) betyder i sprogvidenskaben at en lyd nærmer sig en anden lyd (som regel en nabolyd). Det skyldes næsten altid det jeg kalder "munddovenskab", dvs. at man sparer nogle bevægelser af taleorganerne. Ordet "assimilation"  komme af latin "ad" = "til" + "similis" = "lignende"

Der er  tale om assimilation når f.eks. ordet "åbenbart" kommer til at blive udtalt ['??bmb??d] i stedet for ['??b?nb??d]  fordi både 'm' og 'b' er bilabiale lyd (bliver udtalt ved at lukke for luften med begge læber). Derved undgår man at skifte fra én bilabial lyd til en ikke-bilabial og tilbage til en ny bilabial lyd. Der er desuden tale om udeladelse (elision) af schwa. Dette er en normal dansk udtale af "åbenbart", som vi (næsten) alle bruger. Der er også en del der siger "Danmark"  = [damm?g] af grunde der nu skulle være åbenlyse.

N.B. Tegnet [?] (et lille, hævet spørgsmålstegn) betyder at der er stød på den foregående lyd.

P:S:

Jeg kan ikke gøre for at Studieportalens system ikke kan gengive lydskrifttegnet for schwa men trykker et fjollet spørgsmålstegn i stedet.

Skriv bare hvis du er i tvivl om noget.


Brugbart svar (1)

Svar #5
14. november 2017 af Stygotius

Jo, lyden [d] er en dental plosiv.


Brugbart svar (1)

Svar #6
14. november 2017 af Stygotius

x


Svar #7
14. november 2017 af MMLL13

Du er så sød, at du gider at svare mig! Jeg forstår det mere og mere. Har dog stadig svært ved at se forskel på assimialtion og bortfald. Min lærer skriver at assimilation er fx katten, lille og fløde og scha bortfald er sammen,  jakke, passe, strikke. Så prøver lige at få det til at sidde fast.

Det er et meget godt ord.. Munddovenskab. Det sidder fast i mit hoved nu ;)

Jeg sidder med en opgave hvor jeg nu er kommet frem til dette:

Schwa-assimilationer er ordene: julemanden og sammen.

Schwa bortfald er ordene: billede, droppe, mærkelig, og snakke. Det er fordi at nabolydene er obstruenter og derfor falder schwa helt bort. 

Kan du svare om jeg har ret i det?


Svar #8
20. november 2017 af MMLL13

Nogen der kan svare på mit seneste spørgsmål?


Brugbart svar (1)

Svar #9
20. november 2017 af Stygotius

Hej, jeg har ikke svaret (pardon)  fordi jeg a) har haft travlt og b) været ude at rejse.

Jo, du har da ret i der er er tale om schwa-assimiltation i "julemanden"og i "sammen".

Du har også ret i at vi ser apokope, (schwa-bortfald)  i "billede" -og apokope (finalt schwa-bortfald med stavelsestal-ændring)  i "snakke" .


Svar #10
20. november 2017 af MMLL13

Jamen, det er da helt i orden! Håber rejsen har været god! 

Tak for svar i hvert fald og fordi du fik mig til at forstå en del mere om fonetik! :)


Brugbart svar (1)

Svar #11
22. november 2017 af Stygotius

Undskd jeg mente "synkope" i det første tilfælde (billede)  og "apokope" i det andet.

κοπτω (kopto)  betyder 'at hugge', og συν (syn) betyder 'sammen' og απο (apo) betyder 'af, bort '. dvs. det er hhv. at hugge noget af og hugge noget sammen


Svar #12
28. november 2017 af MMLL13

Altså schwa-bortfald kaldes synkope? eller er det kun i ordet "billede" at det hedder synkope? og i snakke hedder det apokope? 


Svar #13
28. november 2017 af MMLL13

Hov, ligemeget, jeg forstod det nu :)

Kan du dog forklare (hvis du har tid), hvorfor "billede" er en synkope? 


Brugbart svar (1)

Svar #14
28. november 2017 af Stygotius

apokope betyder en afskæring, dvs. af en slutning, -en ubetonet slutvokal. (Græsk απο = af) ......således at antallet af stavelser  ændres. 

synkope (συν = syn) betyder 'sammen' eller 'med' på græsk)  -  (κοπτω = kopto) betyder hugger,skærer

Noget er ved en synkope altså blevet "skåret sammen" ved at en ubetonet vokal falder bort midt i et ord.


Svar #15
28. november 2017 af MMLL13

Okay. Så vidt jeg har forstået, så er en synokope et bortfald af ubetonet vokal mellem to konsonanter. Kan det ses i ordet billede? For er det ikke det sidste e i billede som forsvinder og dermed er der jo ikke konsonanter på begge sider af e'et?


Brugbart svar (1)

Svar #16
29. november 2017 af Stygotius

Jo, hvis  du udtaler [biled], så har du ret. Jeg har jo tidligere sagt at der er tale om apokope i "billede", og at stavelserne ændres fra at være 3 til at være to.


Svar #17
29. november 2017 af MMLL13

Okay. Tidligere ændrede du ordet "billede" fra værende en apokope til en synkope. Den udtale jeg skal tage udgangspunkt i, er netop "biled" hvor det sidste e forsvinder. Så det er et schwa bortfald og apokope?


Brugbart svar (1)

Svar #18
29. november 2017 af Stygotius

Ja, netop. Jeg beklager hvis jeg i farten har rodet rundt i det.

I øvrigt udtales "billede" som [beled].

Jeg kan kraftigt anbefale dig at læse (i) Lars Brink & Jørn Lund: "Udtaleforskelle  i Danmark" (1974) om bl.a. schwa-assimilation.


Svar #19
29. november 2017 af MMLL13

Du skal have 1000 tak og du skal overhovedet ikke beklage! 

Der er lige et ord jeg er kommet i tvivl om. Er ordet "derude" (udtales: dau:d) en schwa-assimilation eller schwa- borfald? 

Det kunne være at det var en god idé med den bog. Tak!


Brugbart svar (1)

Svar #20
29. november 2017 af Stygotius

Det er et schwa-bortfald, en apokope, (som i "billede"), hvor schwa bliver assimileret til et stavelsesdannende "blødt d".

Ja, jeg tror du kan have megen glæde af den bog. Den er udgivet i Fidus-serien, Sprog og LItteratur, af Julius Gjellerups Forlag (113 s.). Læs især pp 24-30 (dog også resten). Den findes på mindst 25-26 biblioteker. Der  hører et kassettebånd til den.


Forrige 1 2 Næste

Der er 30 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.