Eksamensforberedelse

EU's lovgivningskompentence i lyset af grundlovens § 20

07. januar 2018 af a97v (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej

Jeg sidder og forbereder mig til eksamen i statsforfatningsret, hvorfor jeg lige har et par forståelsesspørgsmål, som jeg håber der sidder et par jurasagkyndige, der kan svare på: Når vi har overladt lovgivende kompetence til EU, kommer det så til udtryk igennem deres mulighed for at udstede forordninger? Og svarer direktiver til den almindelige procedure mht. udenrigsforhold, da det er overlagt til DK at implementere lovgivningen. Altså knytter et direktiv bindende retsvirkninger til borgeren eller retter de sig kun mod DK som nation? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. januar 2018 af Justitia

Det klare udgangspunkt er at direktiver ikke er direkte bindende. Det er derimod forordninger, disse er direkte bindende. Forordninger kan både skabe en kompetencer for nationale myndigheder eller direkte regulere borgernes retsforhold. 


Brugbart svar (0)

Svar #2
08. januar 2018 af Justitia

Direktiver er kun gældende for medlemsstater. Dvs. medlemsstaterne skal implementere denne i lovgivning. Borgerne i landet kan så støtte ret på reglen. 


Svar #3
08. januar 2018 af a97v (Slettet)

Tak for svaret. Mht. til overladelse af udøvende og dømmende magt, er der eksempler på det ift. EU? Er det fx. overladelse af dømmende magt, når TV2 er blevet dømt for at bryde med EU's konkurrenceregler og sanktioneres økonomisk?


Brugbart svar (0)

Svar #4
08. januar 2018 af Justitia

Til EU hører en domstol (Den Europæiske Unions domstol) bedre kendt som EU-domstolen. Denne har til opgave at sikre overholdelse af lov og ret ved fortolkning og anvendelse af traktaterne. Med andre ord EU-domstolen er over de nationale domstole ift. EU-retlige spørgsmål (idet Danmark har tiltrådt X traktat). Grl § 20 giver adgang til at begrænse dansk suverænitet ved at overføre dele af den danske suverænitet til en supranational organisation dvs. grl § 20 angår suverænitets-afgivelse til en ikke-dansk myndighed, at denne myndighed har en retlig kompetence, der indebærer, at dens afgørelser eller regler har mindst samme retlige betydning som, hvis den var udgået fra en dansk myndighed. 

Så kort.... Svaret er ja.


Skriv et svar til: EU's lovgivningskompentence i lyset af grundlovens § 20

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.