Statisk elektricitet

Når du har nyvasket hår og trækker tøj hen over hovedet.

At elektricitet er statisk betyder at elektrisk ladede partikler er elektrisk isoleret fra omverdenen. De kan ikke løbe nogen steder. Derfor findes statisk elektricitet på materialer som plastik og andre rene kunststoffer. Legoklodser dur ikke, for dem har lillesøster haft i munden, og de har derfor en hinde af klamt indtørret savl på sig.

Men en trøje, vævet af kunststof, der netop er hevet ud af tørretumbleren er god. Hårene stritter til alle sider.

Vinylplader, som man spillede i gamle dage, kunne også være statisk ladede. De sugede støv til sig, som så satte sig som en klump på pickup nålen. Derfor kunne man købe en pistol, der når man trykkede på aftrækkeren pustede en ståle af ioniseret luft ud. Ioniseret luft er elektrisk ledende, så når man pustede på vinylpladen, kunne de elektrisk ladede partikler undslippe, og pladen blev afladet og støvede ikke til.

Den strittende trøje skrumpede ind til normal størrelse, og lignede noget der "var med vilje" igen.

Men altså typisk: På isolerende materialer som kunststoffer, i tørre omgivelser og uden ioniseret luft.

Hvis man går med gummisåler på et tæppebelagt gulv, kan gnidningen bevirke, at man oplades elektrisk. Når man så tager i et metaldørhåndtag, får man et elektrisk stød. Det er ikke den store strømstyrke, men gnisten er koncentreret til et meget lille område, så de følenerver, der rammes får en ret stor påvirkning. Holder man et stykke metal i hånden og holder det hen til dørhåndtaget, vil strømmen blive fordelt over et større område i hånden og man mærker ikke noget stød.

Statisk elektricitet, der kommer fra at ens sko eller lignende, er skadelig for elektronik. Moderne elektronikudstyr er beskyttet mod overspændinger (vi taler her om nogle tusinde Volt), men hvis man skal arbejde inde i udstyret, skal man benytte beskyttelsesudstyr for ikke at ødelægge elektronikken.

Den mest almindelig måde statisk elektricitet opstår på er ved gnidning mellem to forskellige materialer. I gamle dage gned man en glasstang med et katteskind. Derved blev glasstangen positivt ladet. Den tilsvarende negative ladning fandt hurtigt vej gennem hånden til jord. Man gned også en ebonitstang med en klud. Derved blev ebonitstangen negativt ladet. I dagligdagen er det typisk gnidning af tøj mod tøj, sko mod gulv og tilsvarende.

Mindre kendt er det, at når man trækker et stykke tape af det, som det er limet fast til, bliver tapen og underlaget elektrisk ladede. Man kan se det, hvis man trækker et stykke tape af en rulle i totalt mørke. Der kommer et svagt lys fra meget små gnister mellem de to flader.

Problemer med statisk elektricitet er størst om vinteren, fordi den fugtige sommerluft kan lede ladningen væk.

Tusind tak for hjælpen

Så statisk elektricitet er ikke noget der bliver brugt i elektronikken, men simpelthen noget der opstår grundet tør luft eller andet?

Ja. Det vigtige er at ved statisk elektricitet sidder ladningsbærerne bomstille. Der løber ikke nogen strøm, der er alene en spænding tilstede.

Det bruges faktisk i visse kopimaskiner og printere til at tiltrække farvepulveret til de områder, hvor der skal være farve.

#6:  Ja, man bestråler en isolerende tromle med laserlys i det ønskede mønster. Det gør områderne elektrostatiske.

Heraf navnet:  Laserprinter.