Fysik

365,25 døgn

31. maj 2018 af Sarah3310 (Slettet) - Niveau: C-niveau

hvortager det jorden 365,35 døgn at dreje rundt om solen

hvorfor ikke 365 


Brugbart svar (0)

Svar #1
31. maj 2018 af SuneChr

Et solår varer fra det tidspunkt om foråret, hvor Solen står lodret over Ækvator, til året efter Solen igen er i samme punkt. Det varer ca. 365,26 dage. For at Solen igen i fremtiden skal stå i samme punkt til samme tid på året, er man nødt til, hvert fjerde år, at indskyde en dag, en skuddag. Hvert 400. år må man endnu indskyde en ekstra dag, så man i fremtiden ikke får kludder i kalenderen.


Brugbart svar (0)

Svar #2
31. maj 2018 af ringstedLC

Du mener måske 365,25 døgn. Det at Jorden roterer en gang om sig selv på et døgn har ikke noget at gøre med hvor lang tid en omgang om Solen tager. Det ville faktisk være mere mærkeligt, hvis året var et helt antal døgn.

Når så året ikke er et helt antal døgn, har man besluttet, at året er 365 døgn. Men at hver fjerde år har 366 døgn (skudår, kommer af at forskyde). Vi holder altså Nytårsaften for tidligt, undtagen i skudår hvor den holdes for sent. Alternativt kunne man justere hvert år med 0,25*24 = 8 timer, men det er mere praktisk at indskyde en ekstra dag i kalenderen end 8 timer. Hvis vi helt undlod at justere tiden, ville vi på bare 720 år komme 6 måneder foran, - vinter i kalenderen ville være sommer udenfor.

#1: Der er ikke to skuddage hvert 400. år. Årstal delelige med 100 er ikke skudår, men årstal delelige med 400 er skudår.


Brugbart svar (0)

Svar #3
01. juni 2018 af peter lind

#0 Jordens omdrejningstid er afhængig af gravitationskonstanten, solens masse og jordens afstand fra solen. Du kan ikke forvente at dette bliver et helt tal som 365 dage. Et døgn er også afhængig af jordens odrejnig om sin egen akse. Omdrejningshastigheden er heller ikke konstant, selvom ændringen sker meget meget langsomt


Skriv et svar til: 365,25 døgn

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.