månedøgn

Et døgn, her månedøgn, er den tid, et himmellegeme er om at rotere én gang om sig selv. Månen rotationstid om sig selv er præcis den samme tid som dens rotationstid om Jorden. Med andre ord; den vender altid den samme side mod Jorden. Set herfra ser det derfor ud som om, at den ikke roterer om sig selv. De konturer som ses på en fuldmåne, er altid de samme. Men set fra andre steder i Solsystemet roterer Månen én gang om sig selv i løbet af en omgang om Jorden. Månens rotationstid er 27,32 døgn.

Vi omtaler ofte den side af Månen, der vender væk fra os som "the dark side of the Moon". Men der er ikke mørkt altid. Natten varer bare 27,32/2 jorddøgn.

Det må nærmere være lig med Månens synodiske omløbstid (tiden fra fx nymåne til nymåne) på 29,53 døgn.

Altså hvis der står en astronaut på et givent sted på Månen. Lad os sige på punktet der vender direkte mod Jorden. Når det så er nymåne set fra Jorden, så vil Solen være lodret under ham, dvs. at det er "midnat" for ham. Næste gang Solen vil være lodret under ham vil være ved næste nymåne, dvs. 29,53 jorddøgn senere.

#2: Enig. Min "døgndefinition" i #1 er forkert. Et døgn må være fra Solen står højest og til den igen står højest. Et månedøgn er 29,53 døgn.

Men for så at det ikke skal være nemt; - der er to definitioner på månedøgn. Den illustreret i #2 og så tiden fra Månen står op og til næste måneopgang. Den er ca. 24 timer og 50 min.