Fysik

Spoler

03. juni 2018 af pegepind (Slettet) - Niveau: 9. klasse

hej. jeg skal op i naturfags eksamen imorgen. jeg står i den situation at jeg ikke kan finde ud af hvad antallet på vendinger på en spole gør for en generator? altså hvad er forskellen på om spolen har 400 vendinger eller 1600 vendinger? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
03. juni 2018 af Eksperimentalfysikeren

Jo flere vindinger, der er, des større spænding induceres der.


Svar #2
03. juni 2018 af pegepind (Slettet)

kan du forklare lidt dybere?


Brugbart svar (1)

Svar #3
03. juni 2018 af Eksperimentalfysikeren

Der induceres samme spænding i hver vinding. Hvis der induceres 0,01V i hver vinding, vil der i spolen på 400 vindinger induceres 400*0,01V = 4V, mens der i spolen på 1600 vindinger induceres 1600*0,01V = 16V.


Svar #4
03. juni 2018 af pegepind (Slettet)

så spolen med 1600 vindinger producerer mere spænding - altså mere energi? men hvad er så "the downside"? hvorfor bruger man ikke bare kun de spoler med højst antal vindinger, hvis de prodcerer mest energi? eller er spolerne med lavt antal vindinger gode på en anden måde?


Brugbart svar (0)

Svar #5
03. juni 2018 af Eksperimentalfysikeren

Den producerer ikke mere energi. Når der er tilsluttet et ydre kredsløb, vil der løbe en strøm gennem spolen. Denne strøm magnetiserer jernet i spolen. Hvis der er flere vindinger i spolen, vil strømmen magnetisere kraftigere, hvorfor rotoren i generatoren skal drives rundt med et større kraftmoment.

Spoler med stort vindingstal skal enten værer større end spoler med lavt vindingstal, fordi vindingerne fylder mere, eller de skal være lavet med mindre trådtykkelse. I det sidste tilfælde kan de ikke tåle så stor strømstyrke. Det er stort set sådan, at man for et givet omdrejningstal kan få en bestemt effekt ud af generatoren pr kubikmeter. Man kan så vælge en spændingsforskel og må så finde sig i begrænsningen i strømstyrke.


Brugbart svar (0)

Svar #6
03. juni 2018 af ringstedLC

#4: Spændingen alene giver ikke energien.


Skriv et svar til: Spoler

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.