Døden af Morten Nielsen

Hej

Jeg er igang med analysere Døden af Morten Nielsen, jeg mangler kun nogle små ting før jeg er færdig. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad der menes med tingen, det står i vers 5 og 13. 

-Tak på forhånd

Døden, den har jeg truffet da jeg var Dreng.

Men kun som en Stilhed hos nogen som jeg holdt af.

Aldrig som noget omkring mig, en Kulde, en Skygge,

ingen kan nævne ved Navn eller vige fra.

_______________________________________________

Aldrig som Kulde ved en fremmed Ting.

Som Dyb paa Dyb i stivnede Muskelbaand.

Som om jeg faldt og faldt i en rumløs Kulde

ved at holde en fremmeds kolde Haand i min Haand.

_______________________________________________

Nu kender jeg den igen, her og allevegne.

Den staar i det tavse Lys over Skovenes Bund.

Den gaar som en svimlende Fjernhed i Sommerhimlen

og ligger som Klager over den sovendes Mund.

_______________________________________________

Den venter, for altid lidt ved Siden af Tingen,

en Skygge, usynlig, langs Aarer og Sten og Træer.

Den gør det mere rigt med de nye Sekunder

og mere ondt. Og den er mig altid nær.

_______________________________________________

Men vi fører ingen Samtaler med hinanden,

hverken ved Dagslys eller naar Stjernerne går i Flok.

Vi ved det kun begge to, at den anden er der.

Mere er ikke nødvendigt. Vi mødes nok.