Fysik

Alfa og beta

12. juni 2018 af Weeke (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej

Jeg har ikke helt forstået, at selvom beta har en større gennemtrængningsevne end alfa, så er det farligere for kroppen at blive bestrålet med alfa, hvorfor?


Brugbart svar (0)

Svar #1
12. juni 2018 af Eksperimentalfysikeren

Hvis kilden er inde i kroppen, vil alfapartiklen ikke kunne komme ud, inden den har afleveret al sin energi til vævet. Det kan betapartiklen og iøvrigt også gammapartiklen. Hvis kilden er udenfor, vil alfapartiklen standses i huden eller lige under, så skaderne er begrænset til dette område, mens både beta- og gammastråling trænger dybere ind og giver skaderne længere inde i kroppen.


Svar #2
13. juni 2018 af Weeke (Slettet)

Så det betyder, at beta og gamma vil kunne gå ud af kroppen uden, at den har afleveret alt sin energi til vævet, men for alfa, så skal den først aflevere energi til vævet, før den kan komme ud?


Brugbart svar (0)

Svar #3
13. juni 2018 af Eksperimentalfysikeren

Alfapartiklen kommer ikke ud. Den bliver der inde! Den danner sammen med et par elektroner i vævet et heliumatom.

En betapartikkel kan også blive standset så meget, at den bliver inde i vævet, men den del betapartikler kommer ud. De fleste gammaprtikler kommer ud, men det sker, at der er nogle, der indfanges.


Skriv et svar til: Alfa og beta

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.