Matematik

Udled...?

13. juni 2018 af benj232 - Niveau: B-niveau

Har et spørgsmål der lyder på at jeg skal redegøre for sinus og cosinus og udled at hosliggende katete=hypotenusen*cos(v).

Forstår ikke helt udtrykket udled? altså betyder det bare at jeg skal bevise eller hvad


Brugbart svar (1)

Svar #1
13. juni 2018 af Festino

Ja.


Brugbart svar (0)

Svar #2
13. juni 2018 af AMelev

Der er mange bevistyper og "Udledning" er en af dem.

Når du udleder, starter du et sted (her fx med to ensvinklede, retvinklede trekanter, hvoraf den ene har en hypotenuse på 1) og så arbejder du dig henimod et udtryk for det, du gerne vil vide noget om (her cos(v), sin(v) og tan(v)) ved at anvende relevant tilgængelig viden.
I princippet behøver du slet ikke på forhånd vide, hvordan formlerne skal se ud, men det kan nu være rart nok at have dem i baghovedet som støtte.

Ved andre bevistyper, tager du udgangspunkt i det, du vil vise, og arbejder dig så frem til, at det er sandt.


Brugbart svar (0)

Svar #3
13. juni 2018 af SuneChr

# 2
"...  men det kan nu være rart nok at have dem i baghovedet som støtte".
Ja, - det er ligesom, når de laver mad på TV: "Vi har snydt lidt i forvejen".


Brugbart svar (0)

Svar #4
13. juni 2018 af anonymous1234567 (Slettet)

Må man godt udlede med konkrete tal?


Brugbart svar (0)

Svar #5
13. juni 2018 af PeterValberg

Det er bedre at udlede generelle formler (altså uden tal)
Se video nr. 13 og/eller 14 på denne videoliste < LINK >

- - -

mvh.

Peter Valberg
(YouTube)


Brugbart svar (0)

Svar #6
13. juni 2018 af SuneChr

Tegn enhedscirklen og en linje gennem centrum og linjen forlænget ud over cirkelperiferien.
Nedfæld, på x-aksen, den vinkelrette fra linjens skæring med periferien.
Nedfæld endvidere, på x-aksen, den vinkelrette fra et punkt på linjen udenfor cirklen.
Man har nu to ensvinklede, retvinklede, trekanter, hvor man, i trekanten indenfor cirklen, kender
alle tre sider og kan derudfra beregne den største trekants tre sider. Hermed får vi formlerne
for cos og sin i alle retvinklede trekanter.
# 4 Man kan godt gøre prøve med vilkårligt valgte tal, men det betyder ikke, at man har vist, hvad man skal.


Skriv et svar til: Udled...?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.