Studievejledning

Fuld pensum i 2.g - Hvad tæller?

15. juni 2018 af Hornymushroom (Slettet)

Hej allesammen, jeg står i den situation at jeg er i fuld pensum lige pt i 2.g på STX. Da jeg troede jeg havde byttet tid med en af mine venner og ikke dukkede op til den mundlige årsprøve i AT, så har jeg fået -3 i AT. Det er sådan nu at min vice-rektor siger at AT karakteren, altså -3, den tæller med i det gennemsnit på 02 jeg skal have for at bestå 2.g og rykke videre til 3.g. Kan det passe? Jeg har fået afvide at det kun er de afsluttende fag som tæller og AT er jo ikke et afsluttende fag? først i 3.g. 

Er der en venlig sjæl som gider forklare mig det ?

På forhånd mange tak.


Brugbart svar (1)

Svar #1
15. juni 2018 af SådanDa

Fra https://uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/love-og-regler/spoergsmaal-og-svar-om-gymnasiale-uddannelser:

"Du kan godt blive nægtet oprykning til næste klassetrin. Det kan ske, hvis du ved skoleårets afslutning har et standpunkt eller et opnået gennemsnit på under 2,0 i det pågældende skoleår, og hvis din skole, på baggrund af den løbende evaluering af dig, samtidig vurderer, at dit udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb ikke har været tilstrækkeligt.

I grundlaget for beregningen af gennemsnittet indgår følgende karakterer:

- Afsluttende standpunktskarakterer afgivet ved det pågældende skoleårs afslutning i fag, der afsluttes (kaldet årskarakterer).

- Standpunktskarakterer afgivet ved det pågældende skoleårs afslutning i fag, der ikke afsluttes.

- Karakterer for officielle prøver aflagt ved det pågældende skoleårs afslutning.

- Karakterer for årsprøver aflagt ved det pågældende skoleårs afslutning.

Der er tale om et simpelt – dvs. ikke-vægtet – gennemsnit."

Så du kan godt nægtes oprykning hvis dit gennemsnit (inklusiv AT) er under 2.


Svar #2
16. juni 2018 af Hornymushroom (Slettet)

Tusind tak for svaret :)


Brugbart svar (0)

Svar #3
16. juni 2018 af 123434

Hm, altså du kan vel ikke bare give dig - 3 for ikke at møde op?

Svar #4
17. juni 2018 af Hornymushroom (Slettet)

Jo åbenbart. Hun sagde hun kiggede på en tideligere elev som ikke dukkede op og derfor så fik -3. Så hun mener også jeg skal have samme "straf" som den tideligere elev, hvis man kan sige det sådan... 

Synes også selv det er ret latterligt, men hun siger altså hun ikke gider bruge penge på at skulle betale lærene for en ny AT prøve.


Brugbart svar (0)

Svar #5
17. juni 2018 af 123434

Det lyder ikke fair! Din præsentation er ikke blevet bedømt. Hvem siger at den nødvendigvis er til - 3? Du har fået en meget stor straf for ikke at møde op til den eksamen.

Svar #6
17. juni 2018 af Hornymushroom (Slettet)

Ja virkelig, er der intet man kan gøre? er det ikke imod reglerne eller noget, så jeg kan lave en klage ? det her -3 i AT, kan være grunden til jeg måske ikke kan fortsætte op i 3.g, hvilket jeg virkelig gerne ville.


Brugbart svar (0)

Svar #7
17. juni 2018 af Køb (Slettet)

Fik du bekræftet eksamenskift med din lærer? For ellers er du selv skyld i at få -3. Hvis du har fået en godkendelse på det, er det en hel anden sag. Og hvad med din ven? 


Brugbart svar (0)

Svar #8
17. juni 2018 af SådanDa

Du har i hvert fald ikke krav på at tage prøven om:

"En eksaminand, der udebliver fra eller kommer for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven."-https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179722#idc95d8ab3-ad8a-41e6-9af1-78f4afad8421

Desuden står der i flere gymnasiers retningslinjer, at udeblivelse som udgangspunkt medfører, at man ikke kan rykkes op:

"Ved udokumenteret udeblivelse fra eksamen og årsprøver (eksamensvægring) nægtes eleven som udgangspunkt oprykning til næste klassetrin."-http://maribo-gym.dk/eksamen/eksamensorientering/

"Hvis du udebliver fra en eksamen uden at der er tale om lægedokumenteret sygdom, har du afbrudt dit studieforløb, og du vil som udgangspunkt blive udmeldt af skolen. Udeblivelse fra årsprøver medfører, at du ikke kan blive oprykket til næste skoleår. "-https://allerodgymnasium.dk/handbog/prover-eksamen/

"Hvis man udebliver fra en eksamen eller en intern prøve af andre grunde, kan man normalt ikke oprykkes i næste klasse. " -http://www.herlev-gym.dk/wp/wp-content/uploads/Eksamen-1g-13.pdf

"Der er mødepligt til årsprøver, og man kan ikke rykke op på næste klassetrin, hvis man mangler en årsprøve."-http://www.htpgym.com/eksamen-og-prver/

Jeg ville nok personligt tøve med at klage over noget, i frygt for, at skolen finder ud af, at det også er deres politik.


Skriv et svar til: Fuld pensum i 2.g - Hvad tæller?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.