Matematik

Hjælp, tak.

25. juni 2018 af 1Help1 - Niveau: B-niveau

Hej,
Mon der er nogle, der kan give nogle eksempler på, hvornår eller hvor man bruger eksponentielvækst, potensvækst, andengradspolynomier og vektorer i det virkelige liv?
Det ville være super, hvis der var nogle, der ville hjælpe. :)


Brugbart svar (1)

Svar #1
25. juni 2018 af Eksperimentalfysikeren

Hvis man har et lille antal bakterier i en næringsopløsning, vil antallet vokse eksponentielt indtil en vis grænse.

Rentes rente er også eksponentiel.

I computergrafik benyttes vektorer i massevis. Ved animationer benyttes både anden- og højeregradspolynomier til at beskrive bevægelser.

Tredie- og fjerdegradspolynomier benyttes sommetider til overgangskurver mellem lige vej og vejsving. Der bruges dog oftere en mere avanceret kurve, en klotoide.


Svar #2
25. juni 2018 af 1Help1

Mange tak for hjælpen Eksperimentalfysikeren. :)
Nu er jeg i det mindste forberedt på, hvis de spørg til det til min mundtlige prøve. 


Brugbart svar (1)

Svar #3
26. juni 2018 af AMelev

Vektorer kan også benyttes til landmåling.
I øvrigt må du have en del "virkelige" eksempler i dine skriftlige opgaver.


Brugbart svar (1)

Svar #4
26. juni 2018 af Sveppalyf

I fysik bruger man vektorer til at beskrive fx kræfter, hastighed og acceleration. (Alt hvad der både har en størrelse og en retning.)


Skriv et svar til: Hjælp, tak.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.