Debat

Snyde til eksamen

15. august 2018 af guzbak
Kære studieportal

Jeg har siddet og filosoferet lidt, og ville lige dele mine tanker med jer, for at få lidt forskellige vinkler på.

Hvad ville i gøre, hvis i under eksamen opdagede at en medstuderende snød til eksamen?

Jeg har selv oplevet det, men gjorde ikke noget ved det andet end at ryste på hovedet.

Hvad synes I er det rigtige at gøre og hvad havde I gjort selv?

Her taler vi om videregående studie.

For mig var det skræmmende at se fordi jeg læser medicin og det altså er en kommende læge der er tale om.

Brugbart svar (0)

Svar #1
15. august 2018 af Eksperimentalfysikeren

Jeg ved ikke, om jeg ville have gjort noget, da jeg selv læste. Det er ikke nogen let beslutning at sige det til eksamensvagten eller eksaminator, men strengt taget bør man gøre det.

Jeg har selv grebet ind nogle gange, hvor jeg har observeret snyd her på SP. Det er absolut ikke rart, men det kan være nødvendigt.


Brugbart svar (0)

Svar #2
16. august 2018 af Smut1

Ja, det rigtige ville da være at sladre. Det tror jeg heller ikke, at man ville fortryde, hvis man gjorde. 


Svar #3
16. august 2018 af guzbak

Helt enig. Men det er godt nok svært synes jeg.

Hvad der undrede mig mest var nok at eksamensvagterne intet opfattede, trods personen var ude på toilettet i hvert fald 5-10 gange. Det var nemlig det som gjorde at jeg blev opmærksom på hvad personen foretog sig under eksamen.

Man bliver i hvert fald chokeret og tænker at man nok bilder sig selv noget ind. Men begyndte at tænke mere og mere på det efter eksamen om hvad det helt rigtige nu er at gøre.

Det kunne jeg bare ikke lige tage ansvar for da jeg i forvejen følte mig distraheret og at sådan en situation så ville distrahere endnu mere. Samtidigt med at det er ret grænseoverskridende at skulle sige videre.
- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Brugbart svar (0)

Svar #4
16. august 2018 af Eksperimentalfysikeren

Eksamensvagter er ofte personer, der ikke har noget at gøre med faget. Det er (billig?) arbejdskraft hentet udefra.

Under eksamen er det meget svært at gøre noget. Dels koster det ens egen tid, og dels forstyrrer det nemt de andre. Og så er der jo risikoen for, at man tager fejl og derved ødelægger eksamen for en uskyldig. Det er nok bedre at kontakte eksaminator efter eksamen, men det virker også grænseoverskridende.


Brugbart svar (0)

Svar #5
16. august 2018 af StoreNord

Jeg selv ville blive meget distraheret, og det ville nok forringe min egen præstation.
Så man skal nok, allerede inden man møder til eksamen, bestemme, at man er totalt ligeglad.


Svar #6
17. august 2018 af guzbak

Det var lige præcis sådan jeg havde det. Blev allerede distraheret af at personen konstant drejede hovedet bagud og kiggede om nogen kom. Samtidigt med at vedkommende hele tiden skulle på toilettet. Så jeg ville simpelthen ikke risikere at ødelægge eksamen for mig selv og andre. Men til sidst så jeg at der blev hevet papirer ud fra tøjet, så jeg blev bekræftet i det efter noget tid.

Hvis man også kontaktede eksaminator efterfølgende er der intet bevis på det, da det som sagt var noter siddende i tøjet der blev brugt.

Det er en svær problematik efter min mening..
- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Brugbart svar (0)

Svar #7
17. august 2018 af Smut1

Man skal nok bare skynde sig at sladre, da det næppe tager mange sekunder, og hvis man har ret i sine antagelser, bliver vedkommende nok hevet med udenfor. Så distraherer personen dig næppe mere, og man kan koncentrere sig om det, man bør. 

Men det er altid meget godt lige at have tænkt det igennem inden en eksamen, så behøver jeg ikke at tænkte over, hvad jeg skal gøre i situationen, hvor jeg ser nogen syde ;)


Brugbart svar (0)

Svar #8
17. august 2018 af AskTheAfghan

Jeg ved ikke hvordan eksamenen fungerede helt præcis (er der over 50 mennesker, deres placeringer, med eller uden internet, eller andre elektroniske midler, etc.?), så det er svært at sige det generelt. Jeg tror ikke helt man kan gøre noget ved det. Hvis man fornemmer en snyder, skal man passe meget på med at antage det. Man ved ikke, men måske har personen noget der minder om en eksamensangst, eller andre personlige problemer. Til eksamenen, er det bedre man fokuserer på sig selv, ellers kan det bringe konsekvenser med sig. På den måde sparer man energi og tid på at lave andre eksamensopgaver. Man kan evt. sidde i forreste række, hvis man ikke vil forstyrres.


Svar #9
19. august 2018 af guzbak

#7 det er bare ikke noget jeg havde forestillet mig nogen sinde skulle ske, så derfor er det svært at have tænkt det igennem inden. Men du har helt klart ret i at det ville minske spekulerings tiden. Jeg tror bare ikke at jeg selv ville have samvittighed til at være skyld i en mulig bortvisning. Så hellere at en af vagterne opdagede det eller lign.

#8 vi bestemmer ikke selv pladser og denne person sad et tak foran mig på rækken ved siden af. Så det var lige skråt over for mit syn. Det er uden hjælpemidler og vi var 50+ mennesker. Jeg antog det først, men blev bekræftet senere da jeg med egne øjne så papirer blive lagt ind under tøjet og i flere forskellige tilfælde efter toiletbesøg hive papirer op af tøjet jeg kunne se stod ting på. Jeg prøvede meget at ignorere det, men det var alligevel lidt svært at undgå, da det bare krævede at jeg drejede mit hoved 5 cm mod den ene side.
- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Brugbart svar (0)

Svar #10
25. oktober 2018 af Epinionundersøgelse (Slettet)

Kære debattører

Inspireret af jeres etiske debat her om snyd, vil jeg høre om en eller flere af jer kunne være interesseret i at deltage i en undersøgelse, Epinion er i færd med at foretage for en offentlig myndighed. 

Konkret er det en undersøgelse blandt studerende som blev studenter i 2018 fra HF, HHX, HTX eller STX, og som har lyst til at diskutere deres oplevelser af de mundtlige og skriftlige eksaminer med særligt fokus på snyd. Vi er særligt interesseret i de unges holdninger hertil og erfaringer med snyd på deres uddannelser, og alle besvarelser vil blive behandlet fortroligt og ingen citeret med henførbarhed til deres identitet.

På følgende link er et mini-spørgeskema der skal vurdere om du passer ind i målgruppen (copy-paste det ind i browseren): 

https://cc.epinionglobal.com/mrIWeb/mrIWeb.srf?I.Project=P2019284_OPEN

Hvis du passer ind i målgruppen, vil du i slutningen af spørgeskemaet blive inviteret til at deltage i et webforum, hvor man over nogle dage skal diskutere snyd. Som tak for ulejligheden vil man som deltager modtage et gavekort på 500 DKK.

Mvh Simon, Epinion


Skriv et svar til: Snyde til eksamen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.