Kemi

Jernindholdet i ståluld

18. august 2018 af Alexandravest - Niveau: B-niveau

God aften 

Jeg sidder med en kemi journal, Jernindholdet i ståluld, hvor jeg har et spørgsmål jeg finder svært at besvare

1. Hvordan kan du være sikker på at samtlige jernatomer er omdannet til jernioner (beregning af reaktanternes stofmængde)?

Jeg har haft to redoxreaktioner som jeg har afstemt, hvor jeg først opløste ståluld i svovlsyre. Derefter titrerede jeg opløsningen med kaliumpermanganat. 

håber i kan hjælpe, tak på forhånd 


Brugbart svar (1)

Svar #1
18. august 2018 af Sveppalyf

Mon ikke det er noget med at du skal kigge på stofmængden af svovlsyre samt stofmængden af jernatomer (under antagelse af at stålulden er ren jern), og så konstatere at i reaktionen er der brugt overskud af svovlsyre?


Svar #2
18. august 2018 af Alexandravest

Jeg beregnede mig frem til:

n(svovlsyre) = 0,00119 mol

og

n(Fe) = 0,00179 mol

Det betyder så at der ikke er nok. Men så kiggede jeg på den afstemte redoxreaktion 

Fe+2H^+ --> Fe^2+ + H_2

betyder det så ikke at jeg godt må gange 0,00119 mol med 2, siden der skal 2H^+ til Fe^2+ ?


Brugbart svar (0)

Svar #3
18. august 2018 af Sveppalyf

Har du beregnet stofmængderne rigtigt?

0,00179 mol Fe svarer til ca. 0,1 g, så det er vist rigtigt nok.

Hvor meget og hvilken koncentration af svovlsyre har I brugt?


Svar #4
18. august 2018 af Alexandravest

ja, og vi brugte 0,1g til forsøget 

0,0203 M svovlsyre


Svar #5
18. august 2018 af Alexandravest

Stofmængde af svovlsyre:

Formel: n=c*V

Prøve 1; 59 ml

n(H2SO4)=0,0203M*0,059L=0,00119

Stofmængde ståluld:

Formel: n=m/M

prøve 1; 0,100 g

M=55,845 g/mol

n(Fe)=0,100 g/55,845 g/mol = 0,00179 mol

Jeg kan ikke se hvordan det ellers skulle gøres, hmm. 


Brugbart svar (0)

Svar #6
18. august 2018 af Sveppalyf

Jeg prøvede at google en beskrivelse til forsøget. Der er fx en hvor man skal bruge 50 mL 1 M svovlsyre. Dette ville give en stofmængde på

0,050 L * 1 mol/L = 0,050 mol

som er langt over den nødvendige mængde på 2 * 0,00179 mol = 0,00358 mol som reaktionen kræver.


Svar #7
18. august 2018 af Alexandravest

Ja, nu kan jeg se hvor jeg lavede fejlen, fik byttet om på kaliumpermanganaten og svovlsyres Molar. Tak for hjælpen :) 


Skriv et svar til: Jernindholdet i ståluld

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.