Studievalg og videregående studie

Reeksamen & 3 eksamenforsøg

21. september 2018 af Bob1234567891 (Slettet)

Hej allesammen

Jeg er lige startet på økonomiuddannelsen på Københavns Universitet. Jeg læser pensum til forelæsninger, afleverer mine opgaver og synes egentlig at jeg lægger en stor indsats i studiet. Alt i i alt går det udmærket for mig, selvom det kan være lidt hårdt til tider her i starten. 

Jeg er dog meget bange for reglen om, at man maksimalt har tre forsøg til at bestå en eksamen på uni (med mulighed for at søge om dispensation til et fjerde forsøg).

Nu er det ikke fordi, at jeg ikke har tænkt mig at forberede mig til eksamen, eller at jeg vil slacke den igennem uni, men det gør mig lidt nervøs, fordi nogle af fagene på økonomi har relativt høje dumpeprocenter. Fx. faget Mikroøkonomi 1 på 3 semester, hvor blot 43 % af de tilmedte bestod i første hug og eksamensgennemsnittet var 2,3. 

Bliver man virkelig “smidt ud“, hvis man dumper alle sine tre forsøg og et eventuelt fjerde. Får man ikke lov til at tage faget om, eller bliver man bortvist og nødt til at søge ind på et nyt studie og så få merit for nogle af sine fag som man har bestået? 


Brugbart svar (2)

Svar #1
21. september 2018 af EnStuderende

Hvis det kan trøste har vi kun 2 eksamensforsøg på første år her - og nej, man kan ikke fortsætte studiet, medmindre man kan søge dispensation pga. sådan noget som sygdom, dødsfald i familie, etc.

Det er selvfølgelig stressende at tænke på (især hvis kun 43% bestod, det er alligevel lidt lavt - tror den højeste dumpeprocent vi har haft i et fag var omkring 30%), men prøv at lade være med at gå så meget op i det (især hvis det fag, der bekymrer dig, først er på 3. semester! Hvem ved om du overhovedet interesserer dig for studiet til den tid). Fokuser hellere på at lære så meget du kan og nyd det - og lad samtidigt være med at glemme, at du har et liv ved siden af studiet. Tag én dag af gangen. Hvis du tænker for langt frem bliver du nemt stresset - 3. semester er alt for langt at tænke frem mht. eksamen. Lad være med at bekymre dig om noget, før det er et egentligt problem. Gør det så godt du kan og se tiden an, mere kan du ikke gøre. 

Du kan altid søge merit for dine fag (hvis de er bestået) på andre uddannelser, som har de samme fag - og hvis du stadig gerne vil netop dét studie, så er jeg ret sikker på, du kan søge ind på et andet universitet også (det havde vi i hvert fald en fra vores klasse, som havde gjort). 


Brugbart svar (1)

Svar #3
22. september 2018 af 123434

1#

Jeg er enig med 1#. Det skal nok gå for dig. Uanset hvad så bevirker det til, at du lægger en stor indsats i og gør dit bedste. Så længe du gør det, så er der ikke nogen, som kan forlange mere af dig. 


Brugbart svar (2)

Svar #4
23. september 2018 af guzbak

Man må bare acceptere at det er er okay at dumpe. Og så skal du tænke på at du læser op til første eksamen, og hvis man så har en reeksamen så læser man op, oven i det man allerede har læst op på tidligere. Derfor er stoffet blevet gentaget en gang til. Det hjælper meget at man i hvert fald ikke starter helt fra bunden igen.

Find en god studiegruppe og sørg for at tæske en masse eksamenssæt igennem op til eksamen.

Pas på med at stresse dig selv fra start, og tag tingene som de kommer. Hvis andre har klaret det, skal du nok også kunne klare dig igennem studiet!

- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Skriv et svar til: Reeksamen & 3 eksamenforsøg

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.