Dansk
idealer i romantikken
hej. Jeg skal finde ud af hvilke idealer der opsætter digtet, men dette er dog ikke min stærke side.
jeg er med på, at vi har ''det gode, det sande og det skønne'', men jeg har lidt problemer med det alligevel
Kan nogen hjælpe?
1: Langt høiere Bjerge saa vide paa Jord
Man har, end hvor Bjerg kun er Bakke;
Men gjerne med Slette og Grøn-Høj i Nord
Vi Dannemænd tage til Takke;
Vi er ikke skabte til Høihed og Blæst,
Ved Jorden at blive, det tjener os bedst!
2: Langt kønnere Egne, vil gerne vi troe,
Kan Fremmede udenlands finde,
Men Dansken har hjemme, hvor Bøgene gro
Ved Strand med den fagre Kjær-Minde,
Og deiligst vi finde, ved Vugge og Grav,
Den blomstrende Mark i det bølgende Hav!
3: Langt større Bedrifter for Ære og Sold,
Maaske saa Udlænding man øve,
Omsonst dog ei Danemænd førde i Skjold,
Med Hjerterne Løve ved Løve;
Lad Ørne kun rives om Jorderigs Bold!
Vi bytte ei Banner, vi skifte ei Skjold!
4: Langt klogere Folk er der sagtens om Land,
End her, mellem Belter og Sunde,
Til Huus-Behov dog vi har Vid og Forstand,
Vi vil os til Guder ei grunde,
Og brænder kun Hjertet for Sandhed og Ret,
Skal Tiden nok vise: vi tænkte ei slet!
5: Langt højere, ædlere, finere Sprog
Skal findes paa Fremmedes Tunge,
Om Høihed og Deilighed Danemænd dog
Med Sandhed kan tale og sjunge;
Og træffer vort Modersmaal ei paa et Haar,
Det smelter dog mere, end Fremmedes slaaer.
6: Langt mere af Malmen: saa hvid og saa rød
Fik andre i Bjerg og i Bytte,
Hos Dansken dog findes det daglige Brød
Ei mindre i Fattig-Mands Hytte,
Og da har i Rigdom vi drevet det vidt,
Naar Faa har for meget og Færre for lidt.
7: Langt ædlere Konger med Landsfader-Navn
Maaskee kan engang man opdage;
Men Ætten i Leire og i Kjøbenhavn
Dog spørger endnu om sin Mage;
Thi prise vi Stammen af Skjold og af Dan!
Gid immer den blomstre i Fædrenes Land!
8: Langt høiere Ros over herskende Drot
Man hørde fra Fremmedes Tunger;
Men Spørgsmaal: Om altid det meendes saa godt,
Som her, Naar hver Dannemand sjunger!
Vor Fredrik! Han vorde som Duen saa hvid!
Hans Alder høiloves som Fredegods Tid!
Svar #1
08. november 2018 af Stygotius
Romantikkens ideal er, kort sagt, det oprindelige,
Det betyder at man bl.a. dyrker barnet i stedet for den voksne (som endnu ikke er blevet ødelagt).
Man dyrker det landlige og ikke byen da det endnu ikke er blevet ødelagt af civilisationen.
Man dyrker fortiden, som endnu ikke er blevet ødelagt af tidens nedbrydning, men står ægte og uspoleret.
Man dyrker det guddommelige da det jo er altings oprindelse.
En god introduktion til at forstå Romantikken er at læse Oehlenschlægers digt "Guldhornerne" fra 1802.
Det digt er næsten et katalog over romantikkens idéer.
Svar #2
16. november 2018 af JesperNJ90 (Slettet)
Ånden i naturen er et kodeord for romantikken. Man vender lidt tilbage til en tankegang om dualisme. Sæt dig gerne ind i Platons hulelignelse, hvor det bliver forklaret.
Kort fortalt handler det om, at der findes en idéverden og en begrebsverden. Vi mennesker kan typisk blot se skyggerne af idéverdenen i form af begrebsverdenen, men romantikkens kunstnere er i korte momenter i stand til at se ideverdenen og dele denne med os andre.
_______________________
Jesper N Jensen - ejer af Babyhelp.
Skriv et svar til: idealer i romantikken
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.