Fysik

Kraftværk og energikvalitet

09. december 2018 af hejmedjer1239 - Niveau: B-niveau

Hvad er kølevand? Hvad gør en kondensator? Hvorfor får man både damp med lav temperatur og damp med højt temperatur? Den damp med lav temperatur, hvor ender den, udover kølevandet?

Vedhæftet fil: kraftværk.png

Brugbart svar (1)

Svar #1
09. december 2018 af Eksperimentalfysikeren

Vandet varmes op og fordampes under højt tryk i kedlen. Den damp, der kommer ud har høj temperatur og højt tryk. Den sendes gennem turbinerne. Derved udfører den et arbejde på turbinebladene, så den mister energi. Efter turbinen er trykket faldet. Det bevirker også, at temperaturen er faldet. Jo større faldet er, des mere energi er overført til turbinen. Man kan desværre ikke overføre al varmeenergien til turbinen, så man er nødt til at bortskaffe den overskydende varme. Noget af den sendes ud som fjernvarme, mens resten fjernes med koldt vand, kølevandet, der normalt hentes fra havet eller en flod og sendes tilbage, hvor det kom fra. Når dampen køles tilstrækkeligt, fortættes den til vand (dampen kondenseres i kondensatoren), som kan pumpes tilbage i kedlen.

Svar #2
09. december 2018 af hejmedjer1239

#1

Ok! Så det ikke alt dampen som kondenseres i kondensatoren? Hvorfor ikke? Altså, jeg tænker at det vand som pumpes tilbage til kedlen stadig har en høj temperatur(måske?), så hvorfor bliver det hele ikke sendt tilbage til kedlen? Så er der jo ikke lige så meget kemisk energi der skal til at varme vandet op igen.

Brugbart svar (1)

Svar #3
09. december 2018 af Eksperimentalfysikeren

Det er al dampe, der kondenseres. Vandet, der kommer ud af det, har en ret lav temperatur, men den afhænger af, hvilken temperatur kølevandet har. Alt vandet sendes tilbage i kedlen.

Brugbart svar (1)

Svar #4
09. december 2018 af ringstedLC

For at selve forbrændingen under kedlen er optimal, så er den enten på fuld kraft eller slukket. Da både el- og varmeforbruget er varierende og vand har en relativ stor varmekapacitet, må man derfor have en mulighed for at komme af med overskudsvarmen. Der indkobles så flere kedler ved spidsbelastninger.

Skriv et svar til: Kraftværk og energikvalitet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.