Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

Matematik og antibiotikaresistens

17. december 2018 af skyhighsly (Slettet)

Jeg er igang med at skrive SRP, hvor jeg har fået følgende opgaver:

1) Gør kort rede for hvad antibiotikaresistens er, og hvordan antibiotikaresistens opstår i en bakteriekultur. Kom herunder ind på opbygningen af enzymer og deres funktion, med særligt henblik på β-lactamase og transpeptidase.

2) Beskriv kort hvad der forstås ved begreberne enzymkinetik og reaktionsorden. Udled Michaelis-Menten-modellen for enzymkatalyserede processer og gør rede for parametrene i ligningen. Gør endvidere rede for hvordan differentialligninger kan optræde som matematiske modeller i forbindelse med sådanne reaktioner.

3) Forklar hvordan man eksperimentelt kan bestemme relevante parametre. Tag udgangspunkt i forsøg med enzymkinetik (måling af initialhastigheder for hydrolyse af CENTA katalyseret af β-lactamase) udført ved klassens besøg på Biocenter KU, udfør databehandling og diskutér resultaterne.

4) Diskutér på baggrund heraf hvorledes matematikken kan bidrage til vores forståelse af bakteriers antibiotikaresistens og bekæmpelsen af denne.

Jeg har lavet opgave 1, 2 og 3, men ikke nr. 4 da jeg har svært ved at se, hvordan matematikken kan bruges i sammenhæng med antibiotikaresistens. Håber i kan hjælpe med dette...


Skriv et svar til: Matematik og antibiotikaresistens

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.