Dansk

Ondskab i RELIGION

29. december 2018 af noxchi - Niveau: 8. klasse
er der onde handlinger og hensigter i religion?

Svar #1
29. december 2018 af noxchi

( altså i kristendom, islam og jødedom )

Brugbart svar (2)

Svar #2
30. december 2018 af AngelOneOne

Hej,

Svaret kan gives meget som i dit tidligere indlæg: https://www.studieportalen.dk/forums/thread.aspx?id=1871485

Religion i sig selv er hverken god eller ond... Det der gør at gerninger opfattes som gode eller onde, er holdningerne hos de mennesker der udfører eller rammes af gerningerne. Ting og begreber er hverken gode eller onde i sig selv, men kræver en tolkning (af mennesker), for at blive opfattet som gode eller onde.

Er atombomben god eller ond? Bomben i sig selv, er jo hverken god eller ond, men den gerning som mennesket beslutter sig til at bruge den til kan være god eller ond - i menneskeligt perspektiv.

Hvad der er godt eller ondt er en definition. En definition der er fastlagt af mennesket, enten som individ eller som gruppe. Med andre ord, om noget er godt eller ondt (eller neutralt), afhænger af øjnene der ser og hjernen der tænker, ikke af hvilken gerning eller begreb der er tale om.

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Brugbart svar (1)

Svar #3
30. december 2018 af Skaljeglavedinelektier

Jeg er ikke enig med #2. Der findes massere af ondskab i religion omend det måske fra religiøst synspunkt kan retfærdiggøres, betyder det ikke, at det nødvendigvis er sandt. Se fx Første Samuelsbog kapitel 15 vers 3.

Hvad der er godt og ondt er ikke nødvendigvis defineret ud for subjektive holdninger, og er i min optik (subjektive holdning :D) et forkert syn på morale. 


Brugbart svar (2)

Svar #4
30. december 2018 af AngelOneOne

#3 - Religion er et begreb - en livsanskuelse, eller hvad du nu vil kalde det. Religion i sig selv kan ikke være ondt eller godt... Det er hvad mennesket gør med og i regionens navn der kan betragtes som godt eller ondt afhængigt af synspunkt. Alle regiøse tekster er skrevet af mennesker, til mennesker og er dermed et udtryk for forfatterens eller forfatternes synspunkt(er). Læg mærke til jeg skriver at det er en definition der er fastlagt af mennesker og dermed bliver definitionen subjektiv. Der findes ingen mennesker, levende eller døde, der er 100% objektive og derfor kan definitionen af godt eller ondt heller ikke være objektiv. Den vil altid afhænge af individets eller gruppens synspunkter og perspektiv.

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Brugbart svar (1)

Svar #5
30. december 2018 af Skaljeglavedinelektier

Det er jeg uenig i. Når der ordret står, at man skal handle og være på bestemte måder, så er det ikke op til det enkelte menneske (givet at man ønsker at følge religionen). Vi kan hurtigt blive enige om, at religiøse tekster er skrevet af mennesker og til mennesker, men det er jo ikke den opfattelse mange religiøse mennesker har, for så ville religionen i sig selv miste denne væsenligste grundsten, nemlig det guddommelige. 

Definitioner er selvfølgelig altid fastlagt af mennesker, men det gør det ikke nødvendigvis rigtigt. Objektiv morale findes, og det skyldes, at vi kan fastslå, hvad der er rigtigt og forkert omend det ikke lige altid er let. Hvad vi som mennesker vælger at foretage os af handlinger i forhold til dette er en anden sag og undergår en vis form for subjektivtet. 


Brugbart svar (1)

Svar #6
30. december 2018 af AngelOneOne

#5

Objektiv morale findes, og det skyldes, at vi kan fastslå, hvad der er rigtigt og forkert...

Igen subjektivt. For hvordan vi fastslår om noget er rigtigt eller forkert, bygger på vores baggrund, vores overbevisninger, vores religion, vores omgivelser, vores miljø, vores tankegang og andre subjektive ting. Hvad en synes er objektivt rigtigt eller forkert, godt eller ondt, kan (i teorien) resten af Jordens befolkning være uenig i. Dermed er det en subjektiv vurdering. Det bliver ikke objektivt bare fordi man siger at det er det.

Hvis noget skal være ægte objektivt, skal det være noget alle kan blive enige om er sandt, forkert, godt eller ondt. At sige at universet eksisterer er objektivt - alle (eller i hvert tilfælde 99,999.....% af Jordens befolkning) kan blive enige om det. Hvorfor det eksisterer, det er subjektivt, for her kommer der en tolkning ind i billedet. En tolkning der er forskellig alt efter hvem man er, hvor man kommer fra, hvilken kulturel og religiøs baggrund man har, osv.

Jeg vil dog objektivt ;o) vurdere, at vi nok ikke bliver enige, selvom jeg subjektivt ;o) ved jeg har ret - :o)

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Brugbart svar (1)

Svar #7
30. december 2018 af Skaljeglavedinelektier

"Hvis noget skal være ægte objektivt, skal det være noget alle kan blive enige om er sandt, forkert, godt eller ondt" - Selvom jeg forstår, hvad du mener, er det lidt klodset formuleret. Ting kan sagtens være objektivtet sande, selvom visse mennesker er uenige. 

Godt og ondt, moralsk og amoralsk er ord der i sig selv ikke har nogen værdi uden brug af et referencepunkt. Generelt er det forkert at slå andre mennesker, men i en boksekamp er det netop det rigtige at gøre. Jeg føler mig overbevist om at referencepunktet for godt og ondt, der vel nogenlunde kan formuleres som "jeg skal undgå at påføre mig selv og andre skade", ikke opstår ud fra en subjektiv holdning, selvom den helt sikkert kan påvirkes herfra. 

Ud fra din argumentation må det vil kunne siges, at vi fødes "moralsk blanke" og herefter formes til moralske væsner. Det udelukker det evolutionære perspektiv på morale. Alle følende dyr, mig bekendt, følger også denne generelle form for referencepunkt. 

Morale er komplekst, og jeg tror da, at morale både er en partikel og en bølge. 


Brugbart svar (0)

Svar #8
30. december 2018 af AngelOneOne

#7 og en streng ;)

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Brugbart svar (0)

Svar #9
30. december 2018 af Skaljeglavedinelektier

Haha ja det er da også rigtigt :D 


Skriv et svar til: Ondskab i RELIGION

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.