Fysik

Bermudatrekanten? et skib der synker

26. marts 2019 af Killingen - Niveau: B-niveau

Hejsa, jeg har en lidt tricky opgave;))
opgaven lyder:

Fra Wikipedia kommer følgende beskrivelse:

"Bermudatrekanten er et område, der ligger melle Bermuda, Florida og Puerto Rico. Området er berygtet for at mange skibsforlis, flystyrt og lignende sker i området, hvilket har fået folk til at udvikle forskellige teorier om årsagerne til ulykkerne."

En af teorierne for de mange skibsforlis er at havbunden nogle gange frigiver meget store mængder gasser i små bobler der stiger mod havoverfladen.

Opgave: Forklar hvordan de mange små gasbobler kan få skibe til at synke (hint: Archimedes lov)


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. marts 2019 af ringstedLC

Skibet kan flyde på vand, men ville det kunne "flyde" i luft...?


Svar #2
26. marts 2019 af Killingen

Altså jeg tænker at det kan skyldes metangas fra havbunden, boblerne samler sig under skibet, og da der jo ikke er væske i boblerne, mister skibet opdriftkraften, og vil derfor synke ned i vandet... Men jed ved det virkelig ikke


Brugbart svar (0)

Svar #3
26. marts 2019 af ringstedLC

Ja, det må teorien. Det kunne være metan, men uanset hvad det er, er opdriften af en gas meget mindre end af havvand. analogt med at skibet ikke kan svæve i luft.


Brugbart svar (0)

Svar #4
27. marts 2019 af Eksperimentalfysikeren

Der er for mange år siden optaget en video med et modelskib, der flyder i et akvarium. En kraftig luftpumpe startes, så der er bobler overalt i akvariet og modelskibet synker. Det ser umiddelbart ud som om det bekræfter teorien.

Der er imidlertid rejst tvivl om teorien. Blandingen af vand og luftbobler har mindre vægtfylde end det vand, hvor der ikke er bobler. Derfor stiger boblevandet op og giver en opadgående vandstrøm, der kompenserer for tabet i massefylde, så skibet ikke synker. I akvariet er der bobler overalt, så der kan ikke dannes nogen opadgående strøm.

For mange år siden gennemgik en bibliotekar en række af de ulykker, der skulle være sket i Bermudatrekanten. Han fandt ud af, at alle de historier, han havde fat i enten var opdigtede eller var forkert beskrevet. Et skib, der var afgået fra en sydamerikansk havn, blev meldt savnet og aldrig fundet. Der ver fint vejr i den periode, hvor skibet skulle have passeret, så man folk mente, at der var et eller andet mystisk, der havde fået skibet til at gå ned her. Bibliotekaren fandt ud af, at skibet var ramt af et kraftigt uvejr længe inden, det nåede Bermudatrekanten, og man havde ikke haft forbindelse med det siden det kom ind i uvejret, så det var sikkert aldrig nået frem til Bermudatrekanten.

Ét af de skibe, der er omtalt i forbindelse med Bermudatrekanten, findes ikke i Lloids skibsregister, så det har sikkert aldrig eksisteret.


Skriv et svar til: Bermudatrekanten? et skib der synker

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.