Fysik

Hjælp til lyd-opgave!!

27. marts 2019 af Sofie1310 - Niveau: C-niveau

Hej.

Jeg har brug for hjælp til to opgaver om lyd i fysik. Jeg kan ikke finde en måde at begrunde dem med tal, kun hvad jeg selv synes lyder rigtigt... Her er spørgsmålene:

Hvorfor varmer musikere deres instrumenter før en koncert?

Er mindre dyr som mus, katte og fugle bedre til at tilpassede til at opfatte højere eller lavere frekvenser end vi mennesker? Begrund dit svar.

Håber i forstår mit spørgsmål! 

Tak for hjælpen på forhånd.


Brugbart svar (1)

Svar #1
27. marts 2019 af ringstedLC

Generelt om naturlige lyde: Lyden består af én (eller nogle) grundtoner og en masse overtoner. Hjernen genkender lynhurtigt grundtonen, men for at kunne bestemme lyden yderligere giver overtonerne information om retningen, hvem (ved tale) og mange andre detaljer. Evnen til at opfange disse overtoner er bestemt af evolutionen. Overtoner er svagere end grundtonen

Relativt små dyrs høreorganer har ofte en mindre masse og kan derfor sættes i svingning af de svagere overtoner. Samtidig kan små dyr også få deres eget lette stemmebånd til svinge med en højere frekvens, da det ikke kræver den store kraft. Så den frekvens som artsfæller bruger til kommunikation, passer til artens størrelse.

En anden faktor er om dyret er et natdyr. Når betydningen af synet mindskes, bliver hørelsen vigtigere, hvilket kræver at evnen til at høre overtonerne skærpes, ex. flagermusen. 

Så svaret må være; mindre dyr er bedre tilpassede til at opfatte høje frekvenser.


Svar #2
27. marts 2019 af Sofie1310

Tak skal du have! Har du også et svar på det første spørgsmål?


Brugbart svar (0)

Svar #3
27. marts 2019 af ringstedLC

Nej, det var kun for at forklare bestanddelene af "lyde". Men hav lidt tålmodighed, så kommer "Eksperimentalfysikeren" sikkert med hjælp det 1. spørgsmål.


Svar #4
27. marts 2019 af Sofie1310

Okay, super. Tak for hjælpen.


Brugbart svar (1)

Svar #5
27. marts 2019 af Eksperimentalfysikeren

Der er flere grunde  til det, og det afhænger af instrumentet.

Messingblæsere benytter ofte mundstykker af metal, endda ret tit sølv, der er en god varmeleder. Sætter man en frostdag læberne mod sådan et mundstykke, der har ligget i frosten, fryser læberne fast. Ved knap så lave temperaturer er det ubehageligt at spille på.

En del blæseinstrumenter ændrer tonehøjden efter temperaturen. Det lyder ikke godt, hvis man starter med et koldt instrument, der så varmes op og glider i stemningen.

Desuden vil et koldt instrument køle den fugtige udåndingsluft, så der kommer kondensvand i instrumentet. På messingblæsere er det ikke alvorligt. Det kan somme tider høres, men man kan "bare" hælde vandet ud. De fleste messingblæsere har en lille ventil til formålet.

Træblæsere er anderledes følsomme. Fugtigheden trænger ind i træet, der udvider sig. Det bevirker, at instumentet kommer ud af stemning, ikke blot lige når det sker, men mere langvarigt, fordi vandet skal ud af træet igen. Værre er det, at udvidelsen kan få træet til at flække, hvilket i bedste fald giver en stor reparationsregning.


Svar #6
27. marts 2019 af Sofie1310

Tusinde tak!


Skriv et svar til: Hjælp til lyd-opgave!!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.