FORSTÅR IKKE DET HER.

Hejsa

Mon ikke der er en lille trykfejl her:

'Samfundsudviklingen ca, 1850-19000', med mindre Du er ved at at uddannes til fremtidsforsker eller spåkone / spåmand er der vist et '0' for meget..

Mht. perioden 1850-1900, så var det jo efter 'den første industrielle revolution' som var i perioden fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i samfundets udvikling.

1850-1900 er kendt som 'den anden industrielle revolution', som begyndte i midten af det 18. århundrede, fortsatte over i den anden industrielle revolution omkring 1850, hvor de teknologiske og økonomiske fremskridt tog fart med udviklingen af dampdrevne skibe, jernbaner og senere i det 19. århundrede med benzinmotorer og elektricitet.

Under denne peride startede der en stor bevægelse af befolkningen fra land til by, Folkehøjskole bevægelsen startede også dengang.

De skulle få en stor påvirkning på hvorledes kønsrollerne udviklingede i Danmark fremover.

Den første folkehøjskole oprettedes 1844 i Rødding i Sydjylland, og initiativet udgik fra N.F.S. Grundtvig, der betragtes som folkehøjskolens fader.


Det var oprindeligt skoler for voksne mænd og kvinder, hvor der blev givet en undervisning, som tog sigte på at gøre dem til gode statsborgere. Med tiden er fokus blevet mere på personlig udvikling, og ofte specialiserer de enkelte skoler sig særligt i dele af dette.

Grundstemningen var fra først af "den kristelig-historisk-poetiske", og undervisningsmetoden var "historisk", for så vidt der kan tales om metode i en undervisning, hvor lærernes personlighed var afgørende, og hvor eleverne mødte frivilligt for at få trangen til at "lære sig selv og sin Gud at kende" tilfredsstillet.
Hovedfagene var fædrelandets sprog og historie, hertil kom samfundskundskab, verdenshistorie og litteratur, matematik, naturfagene og sundhedslære foruden de elementære fag som skrivning og regning.
Der blev også lagt vægt på gymnastik.
Eleverne boede og spiste sammen for det meste hos forstanderen, og på samliv mellem lærer og elever blev der lagt megen vægt.
Med tiden forandrede fagene sig noget, men der lægges stadig vægt på fællesskabet.

Læs selv mere herhttps://da.m.wikipedia.org/wiki/Den_industrielle_revolution

P.S.
Kilde: Wikipedia.. :)

"1850-1900 er kendt som 'den anden industrielle revolution', som begyndte i midten af det 18. århundrede, fortsatte over i den anden industrielle revolution omkring 1850" giver ikke særlig meget mening.

Den (underforstået, FØRSTE Industrielle revolution) begyndte i midten af det 18. århundrede (1760-1840) og fortsatte over i den anden industrielle revolution fra omkring 1850, hvor de teknologiske og økonomiske fremskridt tog fart med udviklingen af dampdrevne skibe, jernbaner og senere i det 19. århundrede med benzinmotorer og elektricitet.

Og mht til ændringer i kønsrolle mønstrene, som skete under den Første / Anden Industrielle Revolution, så beskriver denne artikel: 'Kampen for ligestilling på arbejdsmarkedet' (http://www.kvinfo.dk/side/1043/) ganske godt dette.

Kampen for ligestilling på arbejdsmarkedet.

Kvinder har altid deltaget i produktionen, men arbejdet har været inddelt i ulønnet eller underbetalt kvindearbejde og højstatusarbejde, som var forbeholdt mænd.

Førindustrielt landbrug og håndværk var baseret på familiebrug med naturalieøkonomi, og arbejdsopgaverne var fordelt efter køn, generation og social status i husstanden, der også omfattede tjenestefolk, lærlinge og svende.

Fx var pasning af heste mandsarbejde, mens kvinderne malkede køerne og forarbejdede mælken.

I Danmark slog industrialiseringen igennem i slutningen af 1800-tallet.
Nu skabtes der en arbejderklasse i de stærkt voksende byer, handels- og kontorfaget ekspanderede, ligesom undervisnings-, sundheds- og socialsektoren blev udbygget.

I denne proces blev den førindustrielle kønsarbejdsdeling undermineret, og kvinders position i industrisamfundet blev sat til debat:

Skulle de være lønarbejdere på linie med mændene eller husmødre i den moderne forbrugerfamilie?

Husmodermodellen havde bred tilslutning langt op i 1900-tallet.

Fagforeningerne kæmpede for forsørgerløn: En mand skulle have en løn, som en hel familie kunne leve af.

For arbejderbevægelsen vejede klasseinteresserne tungere end kønsspørgsmålet, sådan som især Nina Bang, der blev en fremtrædende socialdemokratisk politiker, har formuleret det i sine mange taler.
Og selvom Dansk Kvindesamfund blev stiftet med det formål at fremme kvinders selvforsørgelse, anfægtede foreningen ikke, at familien var gifte kvinders hovedopgave.

Men den voksende gruppe ugifte kvinder havde brug for erhvervsarbejde. Kvindebevægelsen, der også kom til at omfatte kvindefagforeninger, blev derfor hovedaktøren i kampen for at åbne arbejdsmarkedet for kvinder og skaffe dem samme løn- og arbejdsvilkår som deres mandlige kolleger.

Jeg kan anbefale Dig at læse bogen:

Da kvindesagen dukkede op: Kvinden og samfundet 1885-1930.

Forfatter:Johanne Maria Jensen

Udgiver: Dansk Kvindesamfund & Forlaget April, 1987