Matematik

HYPOTESETESTS

12. juni 2019 af jacobogmagnus - Niveau: A-niveau

Hej!

Jeg læser op til mundtlig Mat A eksamen, og et af spørgsmålene lyder bl.a. "Gør rede for de to typer af chi i anden test". 

Jeg er meget i tvivl om, hvor mange hypotesetests der findes, og hvad de forskellige hedder - jeg vidste ikke der er to slags chi i anden test. Jeg ved, der er noget der hedder Goodness Of Fit også - er det det samme som chi i anden-test?

Tak på forhånd!


Brugbart svar (0)

Svar #1
12. juni 2019 af peter lind

Ja. I virkeligheden er det den samme test. Den anvendes bare til noget forskelligt


Brugbart svar (0)

Svar #2
12. juni 2019 af AMelev

Der er GOF (Goodness of fitness). Den anvendes, når man vil undersøge om en stikprøve stemmer overens med en anden fordeling. Fx om en terning er "ærlig", så P(1) = P(2) = .... = P(6) = 1/6 eller om en stikprøve-"valgundersøgelse" følger fordelingen for foregående valg, så P(A) = ..., P(B) = ..., P(C) = ... osv. 
?Så beregnes de forventede værdier som P(1)·N, P(2)·N osv. eller P(A) ·N, P(B) ·N osv, hvor N er stikprøvens størrelse.

Den anden testform er uafhængighedstesten, hvor man i stikprøven har opdelt efter to forskellige kriterier, fx For/Imod/Ved ikke og alder eller For/Imod/Ved ikke  og køn . Der tester man om udfaldet af For/Imod/Ved ikke er uafhængig af alder hhv. køn.
Her beregnes de forventede værdier ud fra kendskabet til fodelingen af hhv. For/Imod/Ved ikke og Køn/Alder.

Selve chi2testen er den samme, det er bare et spørgsmål om de forventede værdier, og dermed testværdien Q


Skriv et svar til: HYPOTESETESTS

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.