frekvensspektrum

I det synlige område iagttages de forskellige lysfrekvenser (frekvensspektret) med hver sin farve.

Man bruger også begrebet om lyd og andre elektromagnetiske bølger end lys.

Man kan ved hjælp af et prisme dele lyset op i forskellige bølgelængder. For hvidt lys er der samme intensitet for alle lysets frekvenser. De fleste lyskilder giver lys med forskellig intensitet for de forskellige frekvenser. Dette kan ses direkte, hvis variationerne i intensitet er store nok, og det kan måles.

Dette overfører man på andre tilfælde, f.eks.radiobølger, hvor man ser på en del af frekvensområdet. Begrænser man området til et smalt område omkring sendefrekvensen for en AM-sender, kan man se et mønster, der afspejler det, der sendes ud. Ved visse fejl i funktionen af senderen optræder der afvigelser fra det normale mønster, så man kan benytte intensiteten af radiobølger med frekvenser tæt på sendefrekvensen til at opdage fejlen. Analysen af radiosignalet svarer helt til analysen af synligt lys med et prisme, det er bare en del mere kompliceret i praksis.

Man kan også frembringe et spektrum ved at sende ioner gennem et elektrisk felt, der accelerere dem og videre gennem et magnetfelt, der afbøjer dem. Afbøjningsvinklen afhænger af de to felters styrke, ionernes ladning og af deres masse. Hvis man sikrer sig, at alle ioner har samme ladning, vil man på denne måde dele ionerne op efter masse, ligesom man med et prisme kan dele lyset op efter frekvens. Det spektrum, der dannes, kaldes et massespektrum og apparatet et massespektrometer. Ordet "frekvensspektrum" skal altså ses som en adskillelse fra "massespektrum", mens de begge er spektre.

Man benytter også frekvensspektre ved arbejde med lyd.