Fysik

Fordampning af saltvand

15. august 2019 af ellahansen - Niveau: 8. klasse

Hej :)

Vi har forleden i fysik lavet et forsøg, hvor vi mættede noget vand med salt. Derefter kogte vi det, så alt vandet forsvandt. Resterne af vandet var jo saltet, men det var gået fra at være normalt salt som vi kender det, til at være noget krystallignende. How? Og hvad skete der? Hvorfor gør saltet det?


Brugbart svar (0)

Svar #1
15. august 2019 af Eksperimentalfysikeren

Både det salt, der er kommet i i starten og det, der bliver tilbage efter fordampningen, er på krystallinsk form. Der kan dog være nogle forskelle i udseendet. Det salt, man har i saltbøsser, er ofte små stumper af knuste krystaller. Det har været en tur gennem en kværn, så partiklerne er små nok til at komme gennem hullerne i saltbøssen. Man kan købe forskellige former for salt, hvor kornene er større. De har ofte krystaller med størrelse på få mm. Størrelsen af krystallerne afhænger af, hvor hurtigt vandet er dampet af. Jo langsommere inddampningen sker, des større kan krystallerne blive.

Der kan være en anden forskel. Hvis I har opløst saltet i almindeligt dansk postevand, vil der normalt være noget kalk i vandet. Det afsættes sammen med saltet, og kan derved ændre på krystallernes udseende.


Skriv et svar til: Fordampning af saltvand

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.