Fysik

Strøm i saltvand

15. august 2019 af ellahansen - Niveau: 8. klasse

Hvordan er det muligt at der kan gå strøm igennem saltvand? og at strømmen han være så stærk?


Brugbart svar (0)

Svar #1
15. august 2019 af ringstedLC

Kemisk rent vand (H2O) kan ikke lede en elektrisk strøm fordi der ikke er nogen frie elektroner. Men i saltvand danner saltene fx Na+, Cl- og frie elektroner, der kan danne en (elektron) strøm hvis vandet påtrykkes en spænding. Derfor er det bla. livsfarligt at bade i tordenvejr. Bemærk: Al naturligt vand indeholder salte, det er alene koncentrationen, der afgør hvornår vi kalder det for saltvand.


Brugbart svar (0)

Svar #2
15. august 2019 af Eksperimentalfysikeren

Desværre bliver jeg n'dt til at korrigere #1. Det er ikke frie elektroner, men ionerne, der transporterer ladningen. Hvis man sender jævnstrøm gennem saltvand, vil man se, at det bobler ved de to elektroder, hvor strømmen løber til og fra vandet. Samler man den dannede gas op ved den positiveelektrode, kan man se, at den er svagt gullig. Der er klor, der er dannet ved at klorionerne er blevet afladede ved elektroden ved processen   2Cl- -> Cl2 + 2 e-.

Ved den negative elektrode bliver vandmolekyler splittet ad mellem elektroden og natriumionerne. Et af brintatomerne rives fri, hvorved der dannes to ioner, nemlig H+ og OH-. Den første optager en elektron fra elektroden og bliver neutral. Brintatomet binder sig så til et andet brintatom. Derfor bobler der brint op. Det kan ses ved, at den gas, man kan samle op over elektroden, kan brænde.


Brugbart svar (0)

Svar #3
15. august 2019 af ringstedLC

#2: Helt enig, - beklager den manglende tydeliggørelse af hvad der bærer strømmen.


Skriv et svar til: Strøm i saltvand

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.