Debat

Studieretningshjælp!!: Mat A fys B el. Bio A kem B?

08. oktober 2019 af Mobu
Jeg står i den meget uheldige situation, at geovidenskabslinjen ikke blev oprettet. Dette vil sige at jeg nu står mellem 2 valg: Mat A Fys B Kem B eller Bio A Kem B (for derefter at opgradere til Mat A og Fys B)

Jeg er bange for at Fys B ikke er min interesse, og jeg aner ikke hvad mit andet A-fag skal være. Men Bio A har et ry for at bestå af slackers på vores gym. Har også hørt at det er meget anderledes fra folkeskolen, og har en tendens til at være kedeligt(???). Dog ser SRP emnerne meget spændende ud med bio. Det skal siges at jeg ikke kan opgradere bio til b på vores gym.


Hvad er folks erfaringer med disse 2 studieretninger? Har andre stået i samme dilemma? Bør man overhovedet kigge på SRP emner så tidligt og basere noget af sin beslutning på det? Eventuelt forklar forskellen mellem Fys B og Fys A. ALT INPUT ER GULD VÆRD.


Brugbart svar (1)

Svar #1
08. oktober 2019 af zMARIAz

Hvad har det med dig at gøre, at de andre på linjen er slackers? Det vil ikke have indflydelse på dig, hvis du bare selv tager det seriøst. Selvom gruppearbejde måske vil blive vanskeligt. Dog skal det siges, at der er en grænse for hvor meget slacker-agtige, de kan være, hvis de ikke smides ud (med hensyn til karakterer, fravær).

Biologi A: https://www.ug.dk/uddannelser/gymnasialeuddannelser/studentereksamen-stx/biologi-stx
Fysik B: https://www.ug.dk/uddannelser/gymnasialeuddannelser/studentereksamen-stx/fysik-b-stx
Fysik A: https://www.ug.dk/uddannelser/gymnasialeuddannelser/studentereksamen-stx/fysik-stx

Jeg har også selv lige valgt studieretning, hvor jeg har valgt MAT A, FYS A, KEM B. Lærerne har fortalt os, at A-niveau-fag ikke er specielt sværere end B, men at de blot er mere dybtgående og dermed tidskrævende. Desuden skal det siges, at det selvfølgelig er forskelligt fra person til person, om biologi eller fysik er sværest. Men du vil automatisk have lettere ved et fag, som du interesserer dig for.

Hvorfor går du ikke til en fysik/biologilærer eller på kontoret og spørger, om det kan give dig en introduktion til hvad hvert af fagene byder? Eller spørg nogle elever, som har linjen, hvis du kender nogen. (:


Brugbart svar (1)

Svar #2
08. oktober 2019 af SofMer

Hej Mobu
Først vil jeg sige at det er ærgeligt at din foretrukne studieretning ikke blev oprettet! Da du alligevel har tænkt dig at hæve matematik og fysik hvis du tager den biokemiske linje, så synes jeg næsten du skal vælge matfys. Jeg fravælgte selv biokemi-linjen, da den netop havde et ry for at være en "slacker"-linje... og endte som græsklatiner :^). Jeg går nu på HF som enkeltfagskursist hvor jeg har biologi B (og planer om at hæve enten det til A) og synes ikke det er useriøst eller kedeligt... hvis man selføgelig går op i det. Hvis du har en oprigtig interesse for biologi, så synes jeg du skal vælge den biokemiske studieretning. Hvis du kun overvejer biokemi for at slippe for fysik B, men alligevel har tænkt dig at opgradere det til B, er det jo ligegyldigt, da du kommer til at have fysik B alligevel. SRP er vigtig, men, igen, hvis du ikke har en reell interesse for biologi, vil det være tre kedelige år. 
Derudover behøver du ikke et ekstra A-fag, men hvis det endelig skulle være kan jeg anbefale engelsk, da forskellen mellem B og A ikke er så stor :) 

Håber det hjælper
Mvh


Skriv et svar til: Studieretningshjælp!!: Mat A fys B el. Bio A kem B?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.