Historie

Aflæsning af tabel

08. oktober 2019 af HFNU (Slettet) - Niveau: B-niveau
Er der ikke godt en som vil hjælpe mig lidt i gang, jeg ved ikke rigtig hvordan jeg kan sige noget om den vedhæftede kilde, kun hvornår den er ..... og mange mange tak:). Det er en virkelig stor hjælp

Svar #1
08. oktober 2019 af HFNU (Slettet)

Vedhæftet fil af tabel - taget i 2004 mener jeg. Er kilden 1 /2 håndskilde ? Og vil rigtig glad for et svar ift . at beskrive indeholde af kilden

Brugbart svar (1)

Svar #2
15. oktober 2019 af Rightback

Det er lidt svært at se, hvor din tabel stammer fra - jeg vil gætte på, at der er tale om en andenhåndskilde, der refererer tal fra OECD som sin førstehåndskilde.

Hvis du vil have fat i førstehåndskilden, kan du prøve at søge på den URL, der står under din tabel: http://www.oecd.org/social/expenditure.htm - vær opmærksom på, at der ligger rigtig meget data, så det kan godt være lidt svært at finde frem til lige præcis dine tal - hvis du går ind under Aggregated data lidt nede på siden kommer du ind på https://stats.oecd.org/Index.aspx?datasetcode=SOCX_AGG, hvor der ligger tal, der ligner dine - det er ikke præcis de samme årstal, og du vil her også kunne finde tal fra andre lande og tal, der er nyere end 2004.

Nu ved jeg ikke præcist, hvad du skal med kilden - men den kunne eksempelvis være udgangspunkt for en diskussion af forskellige landes offentlige betaling af velfærdsgoder - muligvis sammenholdt med betragtninger om skattetrykket i de forskellige lande.


Svar #3
15. oktober 2019 af HFNU (Slettet)

TAK-     igen for dit uddybende svar, jeg skulle bruge kilden til at lave kildekritik med henblik på om, hvorfor kilden er vigtig ift. tiden efter 1950, 'Den moderne verden'.  Kan du evt. tid til at kigge på mit spørgsmål og hjælpe, med det?

Jeg har lavet en kildekritiskanalyse  af "Jerbanetæppe talen 1946 af Churchill",  her var jeg i tvivl om kilden var 1 eller 2 håndstale.         Jeg ved det spørgsmålet man stiller til kilden , der afgører om kilden skal ses som 1/2 håndskilde, men jeg synes man kunne argumenterer for begge, dog mente min lærer 1. håndskilde. Men jeg tror bare ikke helt jeg forstår hvorfor, måske har jeg ikke helt nok styr på den kolde krig endnu.

Spørgsmålet er : Hvis man gerne vil vide noget om den kolde krig, er kilden så 1. eller 2. håndskilde?

Begrundelse for det er en1 .håndskilde: Talen af afholdt af Churchill selv og han har været tæt på begivenhederne , og hvis man gerne vil vide noget om den kolde krig, er kilden jo central, da den netop fortæller om det der skete under den kolde krig, at  Europa blev var blevet delt i en vestlig og østlig del -et  usynlig tæppe er faldet over europa, hvor Sovjetunionen erobrer og mere territorie. 

Begrundelse for det er en 2. håndskilde: Kilden er en 2. håndskilde til begivenhederne, fordi selv om Churchill har været i live  samtidig med/under begivenhederne, han holder tale om perioden, har han ikke rent faktisk været tilstede under begivenhederne, og oplevet det han taler om. 


Brugbart svar (0)

Svar #4
16. oktober 2019 af Rightback

I spørgsmålet om, hvorvidt Churchills tale om Jerntæppet er en første- eller andenhåndskilde bør du måske overveje, på hvilket plan han udtaler sig - jeg er enig i, at hvis det skulle dreje sig om den oplevelse, som det enkelte menneske et sted nær grænsen mellem øst og vest havde, ville det ikke være en førstehåndskilde - men hvis man ser det på europæisk plan, om den betydning, som begivenhederne opleves som havende for kontinentet, kan man i højere grad argumentere for førstehåndskilde - man kan spørge, hvem der ellers skulle være i stand til at være førstehåndskilde, enten i kraft af et større overblik, eller i kraft af at have været tættere på de storpolitiske begivenheder, der førte op til Europas deling.

Men det er klart, at du vil kunne argumentere for, at man kan finde kilder, der beskriver de konsekvenser, som den kolde krig havde for enkeltpersoner eller lokalsamfund, der har et førstehåndskendskab, som Churchill aldrig ville kunne have fået.

(I parentes bemærket er det måske ikke så meget anderledes end forholdet mellem politikere og "almindelige mennesker" i vore dage?)


Svar #5
17. oktober 2019 af HFNU (Slettet)

TAK igen for hele din forklaring.

Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår hvad du mener når du skriver: "jeg er enig i, at hvis det skulle dreje sig om den oplevelse, som det enkelte menneske et sted nær grænsen mellem øst og vest havde, ville det ikke være en førstehåndskilde? 

Altså mener du at 'den enkelte person , som levede samtidig med begivenhederne under den kolde krig vil muligvis ikke ville  opfatte Jernbanetæppe talen af Churchill som 1. håndskilde?

Hvis man nu tog "Munchenaftalen i 1938", af Chamberlain som et eksempel, på en kilde der skal være central for at forstå begivenhederne der skete under 2. verdenskrig,  ville man så ift spørgsmålet om kilden er 1/2 håndskilde ikke karakteriserer kilden som 1 . håndskilde? selvom den har tendens, idet vestmagterne t og Chamberlain bliver symbolet (på den tid), som  dem der forhindre krig mellem Tyskland og Tjekkoslovakiet. Chamberlain bliver fremstilley som fredens redningsmand, der redder Europa fra krig(Jeg er klar over at 1. håndskilde godt kan have tendens, men alligevel er jeg lidt i tvivl) 

og mange tak igen


Brugbart svar (1)

Svar #6
17. oktober 2019 af Rightback

Du har forstået præcist, hvad jeg prøvede at sige - at hvis man var en person, der sad i grænseområdet omkring Jerntæppet ville man kunne give en 1.håndsskildring af begivenhederne her, som Churchill ikke ville kunne give - men på det storpolitiske niveau, som Chirchill taler ud fra, er han 1 håndskilde.
Jeg ville klart kalde Chamberlain for 1.håndskilde til München, da han var til stede - også selv om han har tendens. Ligesom en skildring fra Hitler ville være 1.håndskilde.

Brugbart svar (1)

Svar #7
17. oktober 2019 af Rightback

Jeg var ved at redigere mit svar, men nåede det ikke, her er, hvad jeg ville skrive - så glem bare #6:
"Du har forstået præcist, hvad jeg prøvede at sige - på det storpolitiske niveau, som Churchill taler ud fra, er han 1.håndskilde, fordI man ikke kan finde nogen, der er tættere på. Man kan selvfølgelig også finde andre 1.håndskilder, bare med en anden (f.eks. sovjetisk) synsvinkel.
Jeg ville klart kalde Chamberlain for 1.håndskilde til München, da han var til stede - også selv om han har tendens. Ligesom en skildring fra Hitler ville være 1.håndskilde, hvis den fandtes."

Svar #8
18. oktober 2019 af HFNU (Slettet)

nåår sådan havde jeg ikke tænkt på det, at det også kunne være en første håndskilde hvis det var en sovjetisk synsvinkel samme omstændighed var beskrevet udefra, 

Ej tak, det er supersødt af dig.

Så Munchenaftalen er 1. håndskilde, så jeg tænker at det også er en troværdig kilde for at beskrive begivenhederne om 2. verdenskrig.

Ved du evt. om der i selve kilden til Munchenaftalen(det er noget jeg læst) så fremgår at Hitler mente at hele Tjekkoslovakiet var en falsk stat, jeg forsøger nemlig at finde ud af om der overhovedet er belæg for det, netop fordi det havde tilhørt det Østrig Ungarske rige  ?

https://olfi.dk/2018/09/30/peace-in-our-time-fred-i-vor-tid/


Brugbart svar (1)

Svar #9
18. oktober 2019 af Rightback

Jo, Tjekkoslovakiet var jo et resultat af grænsedragningen efter første verdenskrig, hvor Tyskland og Østrig-Ungarn var på den tabende side - og meget af den tyske politik op til 2. verdenskrig blev jo begrundet i uretfærdig behandling af taberne i 1. verdenskrig (Alsace-Lorraine, Rhinlandet, Sudeterlandet, Böhmen-Mähren, den polske korridor)...

Svar #10
18. oktober 2019 af HFNU (Slettet)

Så, du mener at Tyskland skulle aftså de områder du nævner ikke....jeg havde skrevet i min opgave om 1.verdenskrig :

Alsace Lorraine til Frankrig.

Rhinlandet

og  alt det nedstående

 Eupen og Malmedy til Belgien

 Posen, Vestpreussen og Den Polske Korridor til det genoprettede Polen

 Mens Memel kom under allieret kontrol og overgik til Litauen i 1924 o Danzig blev overdraget til Folkeforbundet.

Byen skulle være et led til Polen til letter adgang til Østersøen  o Tyskland skulle overlade sine kolonier til Folkeforbundet

Men ikke sudeterlandet og Böhmen-Mähren


Brugbart svar (1)

Svar #11
18. oktober 2019 af Rightback

Sudeterlandet og Böhmen-Mähren var måske ikke oprindeligt tyske, men Tyskland krævede Sudeterlandet på grund af den høje andel af, hvad man anså som tyske i området. Østrig var jo heller ikke oprindeligt tysk, men kom ind i det tyske rige ved Anschluss i 1938.

Svar #12
22. oktober 2019 af HFNU (Slettet)

Mange tak igen fordi dit svar.

Jeg har læst lidt mere op om den kolde krig, og jeg vil selvfølgelig læse videre,  men jeg ville spørger om du muligivs vil svarer kort på mine 2. spørgsmål

- Er det muligvis korrekt at hvis vestmagterne ikke gik med til at afgive: dele af Tjekkoslovakiet til Tyskland, vil der udløses en krig mellem Tjekkoslovakiet allieret med Frankrig, imod Tyskland?

-Dette skete ikke en krig mellem vestmagterne og Tyskland i 1938, men hvordan  den kolde krig forekom, på trods af Munchenaftalen?


Brugbart svar (1)

Svar #13
22. oktober 2019 af Rightback

Ja, det var ganske tænkeligt, at der kunne være udbrudt krig, hvis Tyskland ikke havde fået Sudeterlandet i München og derefter selv havde søgt at tage det. Appeasement-politikken op til 2. verdenskrig gik jo netop ud på at føje Tyskland for at undgå krig - hvilket til sidst ophørte, da Tyskland gik ind i Polen i september 1939 efter at have indgået en ikke-angrebspagt med Sovjetunionen.

Jeg kan ikke rigtigt se München-aftalens indflydelse på den kolde krig, der jo først ligger efter 2. Verdenskrig. Sovjetunionen var i øvrigt heller ikke repræsenteret i München og dermed ikke del af aftalen. Hvis du vil se på, hvad der havde betydning for den kolde krig, vil du nok have mere interesse i at kigge på de fredskonferencer, der fandt sted mellem England, Sovjetunionen og USA i 1945.


Svar #14
22. oktober 2019 af HFNU (Slettet)

Ja, så jeg tror måske jeg skal undersøge det du skriver ift Tyskland som indvaderer Polen i 1939 og deres ikke-angrebspagt med Sovjetunionen, men angrebspagten er til for at Tyskland netop så ikke skal IKKE skal angribe andre lande ?

Du må undskylde ift skabe forvirring med den kolde krig og Munchenaftalen :) kom til at vrøvle lidt, mente Munchenaftalen og 2. verdenskrig. Det jeg gerne vil sige var, hvordan det måske kunne være at 2. verdenskrig alligevel startet efter Munchenaftalen? 


Brugbart svar (1)

Svar #15
22. oktober 2019 af Rightback

Ikke-angrebspagten var en gensidig tysk-sovjetisk aftale, hvor man aftalte ikke at angribe hinanden.
Det er tænkeligt, at hvis man ikke havde indgået aftalen i München, så ville 2. Verdenskrig være brudt ud der - hvis ikke England og Frankrig havde accepteret aftalen, og Tyskland var gået ind alligevel, ville situationen jo have lignet Polen 1939.
Hitler og Chamberlain havde jo i øvrigt mødtes i Berchtesgaden kørt tid før mødet i München, og her havde Sudeterlandet også været et emne, så man kan sige, at Hitler havde grund til at antage, at han ville få "grønt lys" for sine planer i München.

Brugbart svar (1)

Svar #16
22. oktober 2019 af ringstedLC

Den officielle del af Ikke-angrebspagten var en aftale mellem Tyskland og Sovjetunionen om ikke at angribe hinanden. En af de uofficielle dele af aftalen var hvordan Polen skulle deles (og dermed fjernes fra landkortet) mellem de to parter. Hitler regnede med, at Vestmagterne igen ville lade ham øge Tysklands territorium, denne gang endda med militære midler, for at undgå en ny storkrig, men det var så hans første store regnefejl. Storbritanien (+ Australien og New Zealand) og Frankrig erklærede Tyskland krig d. 3. sept. 1939.


Svar #17
24. oktober 2019 af HFNU (Slettet)

#15 

Tak for det! det hjalp mig til at forstå lidt mere om angrebspagten mlm Tyskland og Sovjetunionen i 1939.

Jeg har et spørgsmål ift. Tysklands situation efter 1. verdenskrig? kunne man sige at 

1. verdenskrig starter ca. 1914 -  1918/1919.

2. verdenskrig 1939-1945.

Hvis man så skal beskrive situationen i Tyskland efter 1. verdenskrig, så er det vel fra 1918/1919 til 1939? så det er hele tidsrummet indenfor mellemkrigstiden 1919-1939 man skal komme inde på?   og tak igen


Svar #18
24. oktober 2019 af HFNU (Slettet)

#16 Mange tak for dit svar, det uddyber situationen mlm Sovjet og Tyskland lidt mere i mellemkrigstiden. 

Jeg er ikke helt sikker på om det så også er vigtigt at redegøre for mig , når jeg nu skal skriver om Tyskland situation efter 1. verdenskrig. Det må jeg finde ud af, tak igen


Brugbart svar (1)

Svar #19
24. oktober 2019 af Rightback

#17 Ja, hele perioden er interessant. Du er selvfølgelig opmærksom på, at der sker mange ting indenfor perioden, der er eksempelvis politisk og økonomisk stor forskel på første halvdel af tyverne og sidste halvdel af trediverne.

Svar #20
24. oktober 2019 af HFNU (Slettet)

Ja, det helt bestemt . Men det er også som er svært , nemlig at udvælge hvad der beskriver hovedsageligt Tysklands, ift spørgsmålet - redegør for tysklands situation efter 1. Verdenskrig . Tænker du måske her på de 4 faser, der beskriver mellemkrigstiden ?i 1920’erne var der opvækst og fremgang(forstår ikke helt hvad det skyldes)ift. 1930erne, hvor det går rigtig dårligt økonomisk for især Tyskland ?

Forrige 1 2 Næste

Der er 25 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.