forklaring på dativ, nominativ, akkusativ, og genitiv

På tysk kan man kun kende de forskellige kasus på artiklen (der-die-das, -ein-eine osv.); selve navneordet bliver næsten aldrig bøjet. Pronominernes (stedordenes) endelser ligner navneordenes meget.

Kære lauhan

Stygotius har nu ikke ret. Man kan godt sige "der Hans" eller "die Lies" - og det benyttes faktisk ikke så sjældent på tysk.

Og på tysk ved man godt hvilken kasus der er tale om når man fx skriver "chen" eller "lein" som tillæg til et ord.

Fx ved man godt at ordet Mädchen er intetkøn, selvom det er en kvindelig person, og Männlein er også intetkøn, selvom det er en mandlig person. Det skyldes at netop disse ord slutter på hhv. -chen og lein som netop angiver intetkøn. 

Det hedder derfor "das Mädchen" og "das Männlein", og det sidste er i øvrigt det samme som "Männchen". 

I bøjninger med tid, har man også endelser på substantivet (navneordet). Während des Kriges - under krigen - er også en korrekt bøjning hvor der er endelser på substantivet. For på tysk sættes tidsforhold i genitiv. Det er en meget vigtig regel og hvis du vil imponere ved en eksamen, kan du forklare netop dette forhold som er 100 procent korrekt forklaret af mig. Du kan også spørge din lærer om det -og han/hun vil give mig ret hvis vedkommende er en kompetent tysklærer.

Stygotius har et problem med at nogen ved mere end ham selv, og derfor skal man  tage hans udsagn med et kæmpe kilo salt, så man ikke blot køber hans ofte noget tyndbenede forklaringer, og så i øvrigt bemærke at han gerne tager andres svar som et udtryk for sit eget.

Det gør han for eksempel ved at nedgøre andres svar og så forklare akkurat det samme som de personer han har nedgjort har skrevet. "Vogt jer for falske "profeter".

 
I Goethes Faust siger hovedpersonen: "Allwissend bin ich nicht, aber viel ist mir bewusst". (Jeg er ikke alvidende, men jeg er bevidst om meget)

Hvis man er uenig med en person, så er det ikke nok at sige at den pågældende person ikke har ret, når man ikke samtidig ikke er parat til at forklare hvorfor det skulle være tilfældet.

Til enhver eksamen kan man risikere at eksaminanden bliver spurgt: "hvorfor mener du det? " eller "hvad begrunder du det med", og det nytter så ikke noget at svare: "Jamen, den pågældende person  har blot ikke ret - det mener jeg" - man bliver nødt til at være skarp i sin argumentation hvis man vil komme igennem nåleøjet ved eksamensbordet og hele tiden være parat til t forklare sine synspunkter. Det forhold ændrer sig ikke, selvom man kommer videre i uddannelsessystemet: Man skal hele tiden kunne begrunde sine synspunkter så godt som muligt og vide at man også kan lære noget af at tage fejl indimellem.

Som både eksaminator og beskikket censor gennem mange år, kan du, lauhan, roligt regne med at det jeg siger er korrekt i dette tilfælde - ellers spørg din lærer som sikkert vil bekræfte det jeg skriver.

I gamle dage drejede eksaminer eller prøver sig om at finde ud af hvad eleven, den studerende, eksaminanden, havde lært udenad, men i dag er kravene helt anderledes:

Man skal i høj grad kunne begrunde sine synspunkter, og det bør man også udfordre sin lærer med i det daglige - det kan godt være at man ikke er enig med læreren, men selvom man ikke får ret altid, så skærper det ens evner til at argumentere, og det kan komme en til gode ved en eksamenssituation, uanset på hviklet trin man er i sin uddannelse. Du må aldrig lade dig stille tilfreds med påstande om at tingene er sådan og sådan hvis du ikke forstår dem. Og dog - nogle gange er tingene som de er, men sprog gennemgår en konstant forandring,selvom grammatikken ikke altid følger med. Det samme gælder på andre sprog - også dansk. Tidligere skulle man skrive alle navneord med stort begyndelsesbogstav på dansk -det skal man ikke mere, undtagen ved egennavne. På tysk skal man stadig skrive alle navneord med stort begyndelsesbogstav: Dansk: manden - tysk;: der Mann      osv. 

Så lær gerne af de erfarne, men vær også kritisk og stil spørgsmål hele tiden indtil du får et svar du forstår og kan  bruge til noget, også selvom det ikke altid er som du tror det er.

Bemærk i øvrigt at tysk er et udpræget bøjningssprog - det vil sige at man anvender kasus når man vil udtrykke noget. Det betyder at ordstilliingen på tysk og andre bøjnningssprog er nogenlunde frit, men på dansk, der ikke udelukkende er et bøjningssprog, men derimod det man kalder for et positionssprog, er ordstillingen ikke helt så fri.

Der Hund beisst den Mann - eller Den Hund der Mann beisst - på dansk: Hunden bider manden  er ikke det samme som manden bider hunden. Her betyder ordstillingen noget mere end på tysk, også selvom der findes regler for tysk ordstilling i visse tilfælde.

God fornøjelse, lauhan
wilstrup - magister i sprog og pædagogik - beskikket censor

 

"For på tysk sættes tidsforhold i genitiv.".  Det er vist noget løst sludder.  Et substantiv  som angiver en ubestemt tidsangivelse, står i genitiv. ("Eines schönen Tages" - "eines dunklen Nachts")

Navne (navnlig fornavne) kan have bestemt artikel, men som regel kun når et adjektiv er knyttet til det. (Der kluge Hans - die schöne Gisela)

"I bøjninger med tid, har man også endelser........"   ???

"Fx ved man godt at ordet Mädchen er intetkøn"   Ja, der er som  bekendt forskel på sexus og genus.

"det vil sige at man anvender kasus når man vil udtrykke noget."   Det er nok noget primitivt udtrykt.

"ordstilliingen på tysk og andre bøjnningssprog er nogenlunde fri(t)"

På  dansk og meget ofte på tysk har man  det indirekte objekt stående før det direkte.

"og så i øvrigt bemærke at han gerne tager andres svar som et udtryk for sit eget."   ??????

"Man kan godt sige "der Hans" eller "die Lies"".  Jeg har vist aldrig sagt det modsatte. Hvad har jeg ikke      ret i ???

"Der Hund beisst den Mann - eller Den Hund der Mann beisst" ???????   Forskellen i betydning ligger i brugen af kasus, -ikke i ledstillingen. Det sidste eksempel er nonsens.

-tyndbenet?  tjaa.....

Stygotius  - at du er til grin her, er naturligvis din egen sag. At du ikke aner hvilket ben du skal stå på når du atter og atter bliver belært om tysk grammatik som du heller ikke synes at vide noget om, er en trættende kendsgerning, men eftersom du havde travlt med at korrekse mig omkring tyske præpositioner hvorefter du skrev akkurat det samme som jeg allerede havde skrevet  og proklamerede at jeg ikke havde ret, ville du ikke kommentere. Du fremturede med din løgnehistorie, så derfor er det fornøjeligt at jeg atter er i stand til at trække dig rundt i manegen med dine opstyltede bortforklaringer.

Men jeg gider egentlig ikke at diskutere med dig da du ikke har tilstrækkeligt sprogligt kundskab til at føre en sådan diskussion til ende - men du kan da få dig en uddannelse der ligger over folkeskoleniveauet, så kan det da være at du bliver klogere.

EOD.
 

Det er meget sagligt at du er i stand til at nævne præcis de punkter jeg har uret på. Det højner da niveauet.

Dit eget danske giver ikke en  nogen særlig tiltro til  dine faglige evner. Du fremturer nærmest som en folkeskolelærer af værste slags. Dit sprog gør det bestemt ikke bedre eller mere civiliseret.

Du ter dig mest som  en slagsbror på en bodega, -primitiv og vulgær,

men  du er jo også  "magister i sprog"  -wow. Er det fra Professionshøjskolen  ??

Det sidste: Nej, fra universitetet, såmænd. Jeg har tre magistergrader fra universitetet plus studier af et par sprog mere. Men det er i og for sig flintrende ligegyldigt - konklusionen er blot at du ikke har anet hvem du er oppe imod, men fremturet med dine spydigheder og andre ubehagelige gluffer - og dermed må du selv tage følgerne. 

Jeg bad dig i begyndelsen om at du ville forklare mig hvor jeg tog fejl omkring "wider" vs. "wieder" - det nægtede du, og fremturede i stedet med at jeg havde uret uden at begrunde det nærmere, og du ville heller ikke gøre det da jeg bad dig om det. Ergo: du var useriøs.

Mit dansk er  både flydende og korrekt - at du ikke er i stand til at forstå et lix-tal der er højere end Anders And-niveauet, er ikke min fejl. Og hvis du ikke ved det, så anvender jeg fravalg af startkomma, akkurat  som DSN anbefaler - gik det for stærkt for dig?

Du kunne have bedt om gentlemanden, men bad om gadedrengen - og fik hvad du bad om. Havde du valgt at være mere ydmyg og undladt at belyve mig omkring det med præpositionerne da du kundgjorde at jeg ikke havde ret - selvom det naturligvis var korrekt det jeg skrev - i stedet for at læse mit indlæg temmelig overfladisk, havde vi ikke haft denne diskussion.

Du er ikke i stand til at bedømme mine dansksproglige evner som  - i parantes bemærket - helt givet er højere end dine. Og primitiv og vulgær? Det kan du selv være - du bad selv om det. Betragt det som en gave - en slags huskekage så du ter dig bedre en anden gang du forsøger at kloge dig på noget du tydeligvis ikke aner noget om.

Men er jeg altså primitiv og vulgør?  Tja, jeg blev jo blot nødt til at bevæge mig ned på dit niveau for at du skulle få en chance for at fatte det. Hvis du en dag får en uddannelse af betydning, hører jeg gerne om det - men indtil da, så bye-bye - vi har ikke mere at sige hinanden. Fjolser som dig gider jeg ikke spilde min tid med, og forvent ikke at jeg svarer dig mere - det er spild af min tid. Pris dig endelig lykkelig for at jeg overhovedet gider at svare dig for at give dig en chance for at blive klogere - selvom jeg har på fornemmelsen at det ikke lykkes for dig. 

Du kom i menneskehænder - lev med det og kom videre.



 

#6 Ja, I skal komme videre og ikke bare hænge i diskussionen.

Vorherrebevares, -den slags platte fusentaster er det ikke værd at spilde tid på.

-og han påstår at han er akademiker,  HA !    Masken revnede hurtigt og faldt af.'

Helt, helt uafhængigt af hvem der har ret røber hans opførsel plebejeren og havnearbejderen bag facaden.

Så, så, så skriv pænt til hinanden. I er helt sikkert begge rigtig gode til sprog, men tag nu at skrive pænt til hinanden – der er ingen grund til denne personfnidder (og målekonkurrence). Og Stygotius, det er ved at være pænt trættende, hvordan du sviner folkeskolelærere til – det er lidt patetisk.