Fysik
Fusionsproces
Hej,
Mit spørgsmål er hvordan Solen kan udsende elektromagnetisk stråling herunder UV-stråling - jeg ved godt at der er tale om en fusionsproces, men hvad er det der sker i selve fusionsprocessen og i opløbet til fusionsprocessen (altså før processen)?
Svar #1
22. marts 2020 af peter lind
se https://da.wikipedia.org/wiki/P-P-k%C3%A6de Det er PP I kæden du skal se på
Svar #2
22. marts 2020 af ringstedLC
"Før fusionsprocessen" er meget meget længe siden. Og lige siden da, er to brintatomer stødt sammen og er blevet til helium under frigivelse af energi. Noget af energien er elektromagnetisk stråling, ganske som når vi prøvesprænger en brintbombe.
Svar #3
22. marts 2020 af MiNa24 (Slettet)
Er det mon fint at skrive at det sker ved en række Hydrogen og Helium kernereaktioner?
Svar #4
22. marts 2020 af peter lind
Det er bedre at skrive at protoner via en række mellemled danner helium + gamma kvanter + neutrinoer + energi
Svar #5
22. marts 2020 af Eksperimentalfysikeren
Størstedelen af Solen er brint. en holdes sammen af tyngdekraften. Den er startet somen stor brintsky, der er blevet presset sammen af dens egen tygdekraft. Derved blev der dannet et stort tryk i skyens midte og den potentielle energi, der blev frigjort ved sammentrækningen, fik temperaturen til at stige. Det bevirkede, at de brintatomer, der var inde i midten, blev presset hårdt sammen og kom op på meget høje hastigheder. Da tryk og temperatur var store nok, blev sammenstødene mellem atomerne så kraftige, at atomkernerne stødte sammen. Det startede den proces, der kaldes fusion. Der er flere delprocesser, men netto smelter fire brintkerner sammen til én heliumkerne. Under processen udsendes der to positroner og to neutrinoer. De har meget høje energier. Når positronerne rammer de omgivende atomer, overfører de energi og impuls til disse atomer, så de får forøget deres kinetiske energi. Atomerne i midten af Solen rammer atomerne lige udenfor og overfører energi til dem så der sker en varmetransport ud gennem Solen. Der dannes også gammastråling inde i Solen. Denne stråling deltager også i varmetransporten ud til Solens overflade. Herude bevirker den høje temperatur, at mange af atomerne bringes op i højere energitilstande ved sammenstød mellem atomerne. Mange af dem udstråler energien igen som elektromagnetisk energi. Man ville så vente, at man kunne se et liniespektrum fra Solen, men det kan man ikke. Det skyldes flere forskellige effekter. Den ene er, at på grund af den høje temperatur bevæger atomerne sig hurtigt rundt mellem hinanden. Mange bevæger sig ind mod solen. Deres lys bliver rødforskudt, Andre bevæger sig ud fra solen. Deres lys bliver blåforskudt. Der er andre effekter i spil. Samlet bevirker de, at Solspektret er kontinuert. Dog ikke helt. Der er et tydt lag yderst på Solen, hvor trykket er lavt og temperaturen ikke er så høj som indenfor. De atomer, der er her kan absorbere noget af det lys, der udsendes indenfor. Derfor kan man observere sorte linier i solspektret. Det var nogle af disse linier, der bevirkede, at man opdagede helium.
Svar #6
22. marts 2020 af ringstedLC
Det er brintatomerne, der reagerer eller "splejses" sammen til Helium. Heliumet sker der vist ikke noget med; det er slutproduktet. Når brinten er opbrugt, så er det godnat.
Svar #7
22. marts 2020 af MiNa24 (Slettet)
Tak skal I have for svarene - dér kan man bare se, så blev man lige en tand klogere!
Svar #8
22. marts 2020 af Eksperimentalfysikeren
#6 Når brinten er brugt op, begynder solen at falde sammen indtil der starter en ny proces, hvor helium omdannes til kulstof. Jeg kan ikke huske, hvor mange yderligere trin, der re, men slutresultatet er jern.
Skriv et svar til: Fusionsproces
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
