Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

SRP - social ulighed i England, inspiration til indledning

22. marts 2020 af m272727m

Hej. Jeg skriver SRP om emnet: social ulighed i England. 

Jeg mangler dog en form for afgrænsning - og inspiration - til min indledning. Har nogen i dette forum evt. ideer til en toneangivende sætning, eller eksempler på indledninger hertil? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
23. marts 2020 af Germanofil

#0

Det er lidt svært at besvare dit spørgsmål, da du ikke angiver særligt mange informationer, der evt. kunne hjælpe lektiehjælperne til at besvare dit spørgsmål. F.eks. har du angivet engelsk som fag, men ikke om du også har samfundsfag (hvilket jeg formoder er dit andet fag).
Laver du en sammeligning af social ulighed i England i forhold til de nordiske lande (Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island) eller i forhold til andre lande i Det Forenede Kongerige (fx Skotland)?
Indledningen skal fortælle om, hvad du har haft af tanker om dit emne, og hvordan du har valgt at begrænse dit emne.

Et forsøg på en indledning kunne fx være: "Social ulighed er de senere år - sammen med andre væsentlige samfundsmæssige områder som fx klimaproblemer eller løndumping - blevet diskuteret blandt forskellige grupperinger af mennesker. Alt lige fra akademikere, journalister, bloggere til politikere, influencers og menigmand har en mening om dette. At det er en yderst politiseret situation, er vist hævet over enhver tvivl, og derfor er det også vigtigt at definere, hvad der menes med social ulighed. (...)".

Det kan være en god idé at involvere de taksonomiske niveauer i din indledning (altså implicit involvere din problemformulering), således at der er en naturlig rød tråd i fremstillingen.

 


Skriv et svar til: SRP - social ulighed i England, inspiration til indledning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.