Debat

Bliver jeg bortvist?

25. marts 2020 af HJÆLPMIG4

Hej studieportalen, jeg er virkelig i en dårlig situation.

Da jeg skrev min SRP brugte jeg studienet som inspiration, og jeg må indrømme at jeg omskrev en hel del. Da det gik op for mig at det nok var en dårlig ide at omskrive (jeg fandt ud af at det er plagiat) slettede jeg det og skrev det med mine egne kilder, MEN der var en del som jeg glemte at slette. Det er kun få linjer, men jeg har ikke kunne falde i søvn eller spise, jeg kan ikke stoppe med at tænke over det. Jeg tror også at min disposition er plagiat, jeg er ikke sikker. Det er især en dårlig situation fordi jeg tvivler på skolen vil tro på min historie da jeg rent faktisk plagierede en aflevering i 1.g og min troværdighed er sikkert ikke god. Jeg vil hellere dø end at skuffe mine forældre på den måde. Hvad skal jeg gøre studieportalen?


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. marts 2020 af MandenMedMangeHatte

Der er vel intet andet at gøre end at tage dette som en lærestreg. Altså en
ubehagelig oplevelse som lærer én at undgå situationer der kan medføre lignende ubehageligheder.

Fra nu af laver du dine ting selv uden at kigge nogen over skulderen. Hvis du faktisk tager ved lære af dette og gør som jeg siger, vil du blive 10 gange klogere. Tro mig!

Svar #2
25. marts 2020 af HJÆLPMIG4

Det har du ret i, men hvad skal jeg gøre? Bliver jeg bare bortvist, eller hvad kommer der til at ske?


Brugbart svar (0)

Svar #3
25. marts 2020 af gg18

hvad handlede dit emne om, fordi hvis det er et klassisk emne, så vil det ligne de andres, da der er mange der har skrevet om det? hivs du forstår hvad jeg mener. 


Brugbart svar (0)

Svar #4
16. april 2020 af Mrninja

Det kommer for det første an på, om det bliver fanget i Urkund, og så kommer det også an på, hvor groft plagiat der er tale om. Prøv at finde ud af, hvor groft det er. Hvis det er meget lidt, eller ubetydeligt, så har du nok ikke noget at være bekymret om, da man jo godt kan have sætninger der tilfældigvis er ens, med noget der ligger på nettet. Hvis det er groft, så det er meget iøjenfaldende, så kan det være en idé, at forklare situaitonen for din lærer, før vedkommende selv finder ud af det. De vil nok ikke tro på din historie, hvis du først fortæller den efter at blive konfronteret med det, givet dit tidligere plagiat. 

Prøv at finde de steder, du måske har plagieret fra, og sammenlign dem, med det du har skrevet. Du kan sammenligne to tekster her: https://text-compare.com/


Skriv et svar til: Bliver jeg bortvist?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.