Fysik

intensiteten

11. april 2020 af javannah5 - Niveau: 9. klasse
Hvad betyder intensitet?
Og hvad skal der forståes af 1361 W/m^2 (watt per kvadratmeter)?

Brugbart svar (0)

Svar #1
11. april 2020 af MandenMedMangeHatte

En intensitet på 1361 W/m^2 siger, at der på en kvadratmeter afsættes en effekt på 1361 watt.


Brugbart svar (0)

Svar #2
11. april 2020 af Eksperimentalfysikeren

Arealet skal måles vinkelret på strålingsretningen.

Hvis lys med intensiteten I rammer et areal på A med indfaldsvinklen i, vil effekten, det modtager være I'A*cos(i).


Svar #3
11. april 2020 af javannah5

Kan man så sige at hver kvadratmeter der er til jorden strømmer der 1361 watt?

Brugbart svar (0)

Svar #4
11. april 2020 af Eksperimentalfysikeren

Det er ikke hver kvadratmeter af jorden, der modtager 1361 Watt. Tænk på, at halvdelen af joroverfladen er i skygge. Tager man derimod en flade, der er vinkelret på retningen til solen og med en omkreds, der svarer til jordens omkreds, så modtager den de 1361 Watt  pr kvadratmeter. Der sker så det, at ude ved kanten, bliver lyset fordelt over et større område. Prøv en aften at lyse med en lygte på en mur. Hvis du retter lyset vinkelret ind på muren, bliver lyspletten meget lys. Hvis du lyser ind på skrå, fordeles lyset over en større plet og pletten bliver derfor mørkere.


Svar #5
11. april 2020 af javannah5

Så det er kun halvdelen af jordoverfladen den som retter mod solen som modtager de 1361 watt pr kvadratmeter

Brugbart svar (0)

Svar #6
11. april 2020 af Eksperimentalfysikeren

Det er ikke pr kvadratmeter jord. Når solen er ved at gå ned, fordeles det lys, der er i et strålebundt på 1 kvadratmeter over mange kvadratmeter.

Jordens samlede overflade er 4πR2, men det strålebundt, der rammer jorden er kun πR2 og det fordeles ikke jævnt. Der hvor solen står lodret over jorden, modtager den 1361W pr kvadratmeter, men jo længere væk man kommer fra dette sted, des større areal fordeles lyset over.

Det er vigtigt, at du gør dig klart, hvilken kvadratmeter, du ser på. Er det vinkelret på lysstrålerne eller er det jordoverfladen?


Svar #7
11. april 2020 af javannah5

Jeg mener vinkelret på lysstrålerne selvfølgelig

Svar #8
11. april 2020 af javannah5

Men er det så rigtigt det jeg har skrevet nu da jeg mente vinkelret op lysstrålerne

Brugbart svar (0)

Svar #9
11. april 2020 af Eksperimentalfysikeren

Ja, det er det.


Skriv et svar til: intensiteten

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.