Fysik

Vandtryk

22. april 2020 af jlj95 - Niveau: C-niveau

Er der en som vil hjælpe mig med den her opgave:

Vandtrykket i en boligblok er på 5. sal målt  til 350 kPa.

a) beregn vandtrykket på 1. sal, der ligger 12,5 m længere nede. Antag, at vandet befinder sig i et lukket rørsystem. 

Det jeg selv i første omgang gjorde, var at bruge p=p0+h*rho*g også finde højden på 5 sal, hvor jeg så trak højden på første sal fra, og regnede trykket på 1. sal. Men jeg er lidt usikker på om det overhovedet er rigtigt. Trykket burde vel være højere når det er dybere nede end 5. sal?


Brugbart svar (1)

Svar #1
22. april 2020 af Sveppalyf

Formlen 

p = p0 + h*ρ*g

skal forstås sådan at hvis du i et eller andet niveau har trykket p0, så vil du i afstanden h dybere nede have trykket p som givet i formlen.

Så du sætter p0 til at være det givne tryk i 5. sals højde, og så bruger du formlen til at finde trykket i 1. sals højde ved at indsætte h = 12,5 m.


Svar #2
22. april 2020 af jlj95

Og igen tak for hjælpen :-)


Svar #3
22. april 2020 af jlj95

"Formlen 

p = p0 + h*ρ*g

skal forstås sådan at hvis du i et eller andet niveau har trykket p0, så vil du i afstanden h dybere nede have trykket p som givet i formlen."

Der står bare ordret i min bog, at p0 er luftens tryk. Kan det tænkes det er meningen jeg skal gøre noget andet? Eller "burde" jeg kunne se mig til det du siger, ved at forstå sammenhængen?


Brugbart svar (1)

Svar #4
22. april 2020 af Sveppalyf

Man kan udlede at i en væske med massefylden ρ, vil trykket blive forøget med ρ*g*h når man bevæger sig stykket h dybere ned i væsken. Du kan altså her i opgaven tage trykket i 5. sals højde og så lægge ρ*g*h til dette for at finde trykket nede i 1. sals højde.

Når man har en åben vandoverflade hvor trykket på selve vandoverfladen er lig med atmosfæretrykket, så er det naturligt at sætte p0 til atmosfæretrykket og så regne h som dybden målt fra vandoverfladen:

p(h) = patmosfære + ρ*g*h

Så har du en bekvem formel der giver trykket i dybden h.

Men her i opgaven har du ikke en åben vandoverflade. Du ved bare at i 5. sals højde er trykket 350 kPa, og så ved du at 12,5m længere nede er trykket yderligere ρ*g*h større.


Skriv et svar til: Vandtryk

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.