Dansk

Afsæt i essay

22. oktober 2020 af oop - Niveau: 9. klasse

Er der nogen der kan give nogen ideer til et afsæt i et essay om selfiegenerationen?

please


Brugbart svar (2)

Svar #1
22. oktober 2020 af Stygotius

Det er den generaton  der er sygeligt optaget af sig selv og viser det ved at boltre sig i sygelige ekshibitionistiske, selvsmagende idéer som facebook og lign. og også i at tage selfies.


Svar #2
23. oktober 2020 af oop

Det er godt skrevet men passer ik rigtig til min vinkel på det


Brugbart svar (0)

Svar #3
23. oktober 2020 af Moderatoren

Hvad er din vinkel på det?


Svar #4
23. oktober 2020 af oop

At selfiegenerationen ikke er særligt selvoptagede, der er bare for mange krav og forventninger til dem, så derfor kommer de til at virke selvoptagede når de prøver at leve op tildem


Brugbart svar (2)

Svar #5
23. oktober 2020 af Stygotius

De er latterligt og barnligt og absurd selvoptagne.

Ja, det er da forfærdeligt synd for de små  pus at de skal  leve op til nogle krav. Det troede de slet ikke var meningen med at gå i skole. De troede jo at det kun drejede sig om drukfester. De må have mor til at holde sig i hånden   .....de små stakler..


Brugbart svar (0)

Svar #6
25. oktober 2020 af mettemettemette

#4

At selfiegenerationen ikke er særligt selvoptagede, der er bare for mange krav og forventninger til dem, så derfor kommer de til at virke selvoptagede når de prøver at leve op tildem


Prøv en vinkel der hedder: sammenligning med ældre generationer. De yngste generationer er ikke nødvendigvis selvoptagne, men de er opvokset med en besynderlig blanding af konstant overvågning og manglende nærhed i øjeblikket, som ældre generationer blev forskånet for. Forventningerne ér en ting, ja, men også at der aldrig synes at være tid til bare at være barn mere.

Går man forbi en legeplads, kan man høre børn råbe: se mig, se mig, til far og mor, men forældrene ser kun barnet gennem en telefon fordi øjeblikket skal fanges og lægges op på Instagram så det kan få likes. Barnet er kun vigtigt i kraft af, at det er fotoogent. Det er som om det at eksistere som barn ikke længere er nok. Det var det for de ældre generationer. Der var også forventninger til dem, men når de havde fri, kunne de dels lege uden overvågning, og dels få opmærksomhed og nærhed fra deres forældre uden at skulle konkurrere med en telefon.

Jeg sad engang i et s-tog overfor en mor og en lille dreng på en 3-4 år. Drengen sad og kiggede ivrigt op på moderen. Moderen sad og kiggede ned i sin telefon. På et tidspunkt strøg den lille dreng hendes ansigt, og hun ser ned på ham, smiler og kigger så tilbage på sin telefon. Jeg fik helt ondt i maven over, at hun ikke beskæftigede sig mere med ham. Hvis hans forhold til mennesker og teknologi bliver bedømt som selvoptaget, når han bliver ældre, er det så hans skyld?

De der er ældre, bedømmer ofte de yngre udfra deres egen baggrund, som om alle, ung som gammel, har haft den samme opvækst. Men meget få er i dag vokset op med forældre, som gav dem fuld opmærksomhed. Når man så lægger tårnhøje krav og forventninger til en hverdag, hvor alt dokumenteres og vurderes og ingen har lov til at have en off-day hvor man er grim, dum eller lad, så forstår jeg egl godt, at nogle unge har brug for at drikke hjernen ud og få et lille pusterum.


Brugbart svar (1)

Svar #7
25. oktober 2020 af Stygotius

Jeg er helt, helt enig i at det næsten er kriminelt når man ser og hører et barn i f.eks. en butik råbe: "Mor,. mor kig her !!"  -og så hører moren åndsfraværende og med bortvendt blik svare: "Ja, det er fint" mens hun distræt kigger på et nyt tørklæde eller læser i det seneste EkstraBlad. Det er sgu ikke  underligt at barnet så føler sig overset og tilovers, MEN nu er det jo ikke forbudt at vokse op og blive lidt moden. Absolut at skulle fortælle hele verden på facebook om hver gang man har været ude at tisse eller har læst et nummer af Se&Hør eller har haft besøg af den eneste pige eller  fyr, kan nok næppe kaldes en naturlig følge af at have siddet skævt på potten og ikke have fået nok opmærksomhed.

Det kan snarere kaldes ekshibitionisme  eller forlænget pubertet. Hvorfor Fanden skal hele den omgivende verden høre om hver gang nogen har været  på cafébesøg eller fået en ny kæreste eller har været på chartertur til Thailand ??? Jeg synes nok at visse (mange?) unge ret let  bliver fornærmet over at man overhovedet  stiller krav til dem. Så bliver de "stresset" eller "belastet". Hvad med at erkende at det at gå i  gymnasiet er en teoretisk uddannelse, som kræver en indsats for at få en afsluttende eksamen, som man  ikke kommer sovende til men som forudsætter en vis modenhed og ikke klynkeri og drukfester??


Brugbart svar (1)

Svar #8
26. oktober 2020 af mettemettemette

Jeg kan sådan set godt se din pointe, Stygotius, men jeg tror også, at den yngre generation mangler en ballast til at stå imod med for at kunne tage sig sammen og "blive voksne". De bliver måske netop let stressede fordi de ikke har modtaget den fulde opmærksomhed, da de behøvede den, og derfor hænger de fast i barnerollen. Det er meget svært at gøre sig fri af noget man ikke har fået nok af.

Jeg lægger også en del af skylden på undervisningssystemet, der har gjort undervisning synonymt med gruppearbejde. Mange unge har aldrig prøvet at løse et problem alene. Der har altid været en gruppe, som de kan dele ansvaret og skylden med. Det gør deres afhængighed af ligesindede ekstrem, fordi de kommer i samme følelsesmæssige afhængighedsforhold til deres jævnaldrende, som ældre generationer har til deres familier - og samtidig mangler de at udvikle evnen til at lytte til eller respektere mennesker, der ikke er fra deres egen generation. Så jeg er enig i, at der mangler en evne til at tage imod krav og kritik. 

De har aldrig lært at stå alene, og det er måske derfor vi nu ser unge under covid opføre sig, som om de vil omkomme, hvis de ikke får lov til at være sammen med deres venner og drikke. Deres udbytte af nærhed er helt anderledes end ældre generationers, fordi de på mange måder er gjort mindre uafhængige og mere villige til blindt at følge med en majoritet, hvilket egl er lidt skræmmende. 


Brugbart svar (2)

Svar #9
26. oktober 2020 af Stygotius

I couldn't agree more.

Jeg kan følge dig i næsten alt hvad du siger, navnlig med min erfaring som  gymnasielærer. Jeg bliver tit rasende når jeg ser en mor eller far gå med en lille unge i hånden samtidigt med at han eller hun passer sit mobilskvalder og måske ofrer et lille, henkastet "Ja,ja" til den hoppende unge. Det er usselt.

Jeg undrede mig også gevaldigt dengang elever protesterede vildt da gruppeeksamen skulle afskaffes og man selv skulle svare for sit arbejde. Det var dengang Bertel Haarder ville stjæle vores børns barndom.   Det fortsætter i dag når spørgere her på SP ikke kan forstå det gale i at bruge/kopiere andres stile og oversættelser m.m. Jeg er jo selv blevet kritiseret af SP's "moderator" for at sige direkte at en håbløs oversættelse var noget ubrugeligt møg   ......De små pus måtte endelig ikke stresses med faglig/saglig kritik, hvilket naturligvis gør at fortjent ros så også mister sin betydning og værdi. 

- -Det var søreme dejligt for en gangs skyld at læse noget, skrevet af en der kan udtrykke sig på et flydende, rigtigt, civiliseret og idiomatisk dansk.


Brugbart svar (0)

Svar #10
27. oktober 2020 af Moderatoren

Det ved vi begge godt, at det ikke passer. Det er vist heller ikke "faglig/saglig kritik" at skrive sådan.
Og ellers helt enig – der burde være mange mobilfri zoner.


Brugbart svar (2)

Svar #11
27. oktober 2020 af Stygotius

Man kan ikke tage denne persons udgydelser på nogen måde alvorligt.


Skriv et svar til: Afsæt i essay

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.