Fysik

Absorption

29. oktober 2020 af fysiik18 - Niveau: B-niveau

Hej, jeg har lige to spørgsmål vedørende absorption. Det første kommer fra en opgave, som jeg sidder og grubler lidt over. Den siger: "Et område med hydrogengas bestråles med hvidt lys. Beskriv hvordan det hvide lys påvirker hydrogengassen."

Jeg tænker, at elektronerne vil hoppe til et højere energiniveau, da de nok vil absorbere de indkommende fotoner, men jeg ved ikke, om det er det opgaven fisker efter, eller om der er andet relevant at tilføje.

Det andet spørgsmål er ikke en opgave som sådan, men blot noget jeg undrer mig over. Jeg ved, at hvis man kigger på absorptionsspektret for Solen, så vil man kunne se, at Solen indeholder brint, da brinten i Solens atmosfære optager de fotoner, som opfylder betingelserne. Derfor vil de blive vist som de sorte streger i spektret. Mit spørgsmål er dog, hvordan dette er muligt? Når de hopper til et højere energiniveau, så bliver de der jo kun i meget kort tid (nogle nanosekunder), så hvordan kan vi se dem i spektret??

Jeg håber, at mine spørgsmål gav mening, og jeg takker på forhånd.


Brugbart svar (0)

Svar #1
29. oktober 2020 af peter lind

Spektre. Lyset udsendes ikke nødvendigvis i samme retning som det oprindelige lys kom fra. Det bliver altså spredt. Der udsendes selvfølgelig også lys i den orindelige retning, men det er svagere så det ses som mørke linjer relativt til resten af lyset


Brugbart svar (0)

Svar #2
29. oktober 2020 af Eksperimentalfysikeren

Din formodning om at elektronerne hopper til højeere energiniveauer er korrekt. Normalt vil størstedelen af atomerne være i grundtilstanden, så i laboratoriet vil man normalt kun kunne observere absorption for Leymanserien. På solens overflade er der så stor mængde brint ved så høj temperatur, at der tilstrækkelig stor tæthed af atomer i niveau 2 til at der kan detekteres absorption i Balmerserien.

Ud over spredningen af lyset kan der også ske det, at lyset, absorberes ved en overgang i Balmerserien, men henfaldet sker i Leymanserien, altså i det ultraviolette område.


Skriv et svar til: Absorption

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.