Faradays eksperiment i 1831

Er der nogle som lige gider formidle det eksperiment, for jeg er ikke helt sikker på om jeg har fattet det rigitigt.

I 1831 lavede Faraday et eksperiment som omhandlede induktionen. Han opstillede et kredsløb, som jeg har vedhæftet. Den tekst som jeg læste sagde at: "Den ene spole var i forbindelse med et batteri. Ledningen i den anden spole gik omkring et kompas. Hvis magnetnålen i kompasset bevægede sig, måtte der være en magnetisk kraft. Når Faraday tændte eller slukkede for strømmen gennem den første spole, slog magnetnålen ud. Til den ene side, når der blev tændt, og til den anden side, når der blev slukket."

Teksten sagde også: "Det var et overraskende fænomen. Hvordan kunne der løbe en strøm i en ledning, der ikke var i forbindelse med et batteri? Årsagen måtte være det magnetfelt, som den første spole dannede. Det frembragte i jernringen et magnetfelt, som skabte en strøm i den anden spole. Der løb kun strøm, mens magnetfeltet ændrede sig. Mange naturforskere havde prøvet tilsvarende eksperimenter, men Faraday var den første, der opdagede, at det kun var, mens strømmen startede eller stoppede, at der opstod en elektrisk strøm i den anden spole."

Altså er det et magnetfelt som påvirkede kompasnålen, og ikke strømmen, ikke også?

Påvirker strømmen kun magnetfeltet?

Jeg tænker at siden jern og kobber er strømleder, så må det jo være grunden til at den første spole og den anden spole har strøm i sig. Altså det var ikke magngetfeltets skyld at der kom strøm i begge spolere.

Jeg er vitterligt ikke sikker, og har sikkert brug for pægagogisk hjælp for jeg har læst en del tekster som det, men jeg fatter det bare ikke. T_T

Mange tak på forhånd mvh