Matematik

Afrunde et tal

11. november 2020 af Alrighty - Niveau: C-niveau

Hvis jeg skal afrunde 0,594497 til to decimaler, bliver det så ikke 0,60, da det fjerde decimal afrundes til 5 og dermed afrunder det tredje decimal til 5 og dermed afrunder det næste decimal der afrunder det første decimal til 6 og det andet til 0?


Brugbart svar (0)

Svar #1
11. november 2020 af Eksperimentalfysikeren

Nej. Du skal ikke afrunde i to trin. 0,594497 er mindre end 0,5950000. Derfor skal der rundes nedad til 0,59.

0,5950000 ligger midt mellem 0,5900000 og 0,6000000.


Svar #2
12. november 2020 af Alrighty

Hvad mener du med at ''afrunde i to trin''? 

Jeg forstår, at hvis det var 0,594000, så ville det være 0,59 da alt under 5 runder man ned, og alt andet op. Derfor runder man vel også alle decimaler, selvom de er små decimaler?


Brugbart svar (0)

Svar #3
12. november 2020 af Moderatoren

Du skal kigge på det decimal efter det, som du vil afrunde. 

Dit tilfælde bliver til 0,59.

Prøv selv at afrunde følgende til 2 decimaler:

0,5954

0,789798787897

0,52443


Svar #4
12. november 2020 af Alrighty

Så kun et enkelt decimal efter det sidste decimal jeg vil vise, skal jeg tage i betragtning? 

I det tilfælde 0,60 0,79 0,52

Synes bare, at det virker underligt, at man ikke regner alle decimalerne i tallet med


Brugbart svar (0)

Svar #5
12. november 2020 af Capion1

Lad      0,d1d2d3d4 ... dn          
være et decimaltal, med n decimaler, vi skal afrunde til m decimaler.
Hvis  dm + 1 < 5  bevares de m decimaler, som de står.
Hvis dm + 1   ≥ 5  forhøjes dm med én.


Brugbart svar (0)

Svar #6
13. november 2020 af Eksperimentalfysikeren

#2 I #0afrudede du i tre trin.Først 0,594497 til 0,5945, derefter til 0,595 og til sidst til 0,60. Afrundingssker ved at manlægger noget til eller trækker noget fra for at få 0 på alle decimalpladser efter den sidst, man vil beholde. Du startede med at addere 0,000003. Derved fik du 0,594500, hvor de to sidste nuller ikke skal skrives. Derefter lagde du 0,0005 til. Det gav 0,595. Til sidst lagde du 0,005 til og fik 0,60. Ialt har du lagt 0,005503 til, hvilket er mere end halvdelen af, hvor meget tallet ændres ved at anden decimal ændres med 1. I stedet skal du trække 0,004497 fra.

En lille sproglig rettelse: Ordet "decimal" er fælleskøn, så det hedder "en decimal".


Skriv et svar til: Afrunde et tal

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.