Analyse

I en diakron analyse kigger man på, hvordan forhold ændrer sig fx fra en historisk periode til en anden. I dette tilfælde er nodalpunktet Vikingetiden. De to kilder er to forskellige fremstillinger af/syn på Vikingetiden. Det er vigtigt at lægge mærke til, hvornår de forskellige kilder/fortællinger er blevet til.

Den første kilde Kilde 2 af A.D. Jørgensen er fra 1882, mens den anden kilde Kilde 3 af Rikke Agnete Olsen er fra 2004. I introteksten til Kilde 3 står der følgende: "På baggrund af nye vinkler og klassisk historisk metode ønsker historikeren at skabe en opdateret version af A.D. Jørgensens fremstilling." Altså handler de begge to i grove træk om det samme, men Rikke har ønsket at opdatere hans version. Det vil altså sige, at der er sket en udvikling fra den første og ældste kilde Kilde 2 til den anden og nyere kilde Kilde 3.

Når jeg sammenligner kilderne, kan jeg se en tydelig forskel i sprogbruget. Overordnet set er den sidste og nyere kilde mere objektiv, mens den første og ældre kilde er meget farvet i sproget. Jeg vil prøve at give nogle eksempler på 'det farvede og positive sprog', der knytter sig til vikingerne: 

- Stor snildhed, tapperhed, tiltvinge/tilegne sig (reelt stjæle men sagt pænere måde), hårdhed og råhed  i sindet, men på samme tid længere nede "fredelige idrætter" mm.

Ligeledes gør teksten brug af en masse metaforer og levende sprog, som bevirker, at teksten bliver som en fortælling. Ja, den bliver interessant at læse. Men det betyder også, at den ikke forekommer faktuel og videnskabelig, som den nyere tekst gør. Eksempler på metaforer og levende sprog:

- Klostre og domkirker lokkede dem, befæstede stæder faldt i deres hænder, landenes indre, idelige syslen med våben, hjemmesøge de fremmedes kyster mm. 

Og det forskellige sprogbrug har noget at gøre med, hvornår kilderne blev skrevet. Som sagt er den første kilde fra 1800-tallet, hvor nationalromantikken blomstrer i Danmark. I 1800-tallet bliver KBH bombaderet af/ligger i krig med England (1807), går Danmark bankerot (1813), mister Danmark Norge (1814), ligger Danmark i krig med Tyskland med henholdvis 1. (1848-50) + 2. Slesvigske krig (1864).

Rent ud sagt går det af helvede til i Danmark. Danskerne har derfor brug for at fokusere på det smukke ved Danmark, nationaliteten/kulturen/historien og især vores historiske stortid. Og det er bl.a. vikingetiden. Alt dette passer også meget godt med introteksten til den første kilde: "Bogen blev oprindelig skrevet til 'almindelige danskere' syd for grænsen - for at minde dem om deres danske nationalitet, efter at de var blevet i del af Tyskland." 

Derfor er teksten om vikingerne blevet 1) skrevet, fordi det omhandler vores stortid. 2) romantiseret på den måde med sproget. 3) præsenteret så positivt. 

Man vil aldrig kunne formilde historie objektivt, men den sidste kilde prøver så vidt muligt, fordi det er den legtime historiske metode i dag. 

mange tak :))