Matematik

Primtal

13. januar 2021 af Matematikproblemer1 - Niveau: 9. klasse

Hejsa. Er der nogle som kan forklare mig hvad primtal er, på en enkelt måde? Det er svært at forstå det, som står på google. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
13. januar 2021 af Eksperimentalfysikeren

Et primtal er et positivt helt tal, der kun kan divideres med sig selv og 1. Da 1 opfylder denne definition, skulle man regne med, at 1 er et primtal, men det giver en del besvær, så man plejer at definere, at 1 ikke er et primtal. I nogle tabeller over primtal er 1 medtaget med parentes om: (1).

De tal, der ikke er 1 og ikke er primtal, kaldes sammensatte tal.

Eksempler:

5 er et primtal. Det kan kun divideres med 1 og med 5.

6 er ikke et primtal, men et sammensat tal. Det kan divideres med 1, 2, 3 og 6.

12 er et sammensat tal. Det kan divideres med 1, 2, 3, 4, 6 og 12.


Skriv et svar til: Primtal

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.