Præpositioner og verber

Du har ret i at hævde at "zu" i "zu spät" er brugt som et adverbium mens "zu" i "zum Essen" er en præposition.

En præposition (da. 'forholdsord') udtrykker et forhold mellem to størrelser. Ordet "på" i et eksempel som "bogen ligger på bordet" udtrykker forholdet mellem bogen og bordet (= højere end og i kontakt med).

Et hovedverbum er det verbum som et hjælpeverbum skal "hjælpe" med at danne tider som det ikke i sig selv kan udtrykke. F.eks. er ordet "spist" i "har spist"  hovedverbet, og "har" fungerer som hjælpeverbum der gør det muligt at danne de tider som det ikke selv kan.

I et udtryk som "Peter har tre børn" er ordet "har" derimod et fuldverbum (og et hovedverbum, -hvilket ses af at det kan forbindes med et hjælpeverbum (har haft) uden en hjælpefunktion  men med sit eget selvstændige indhold. 

Din beskrivelse af ”hieß, saß, schauten, spielten og sagte” som fuldverber er også helt i orden.

Betegnelsen "hovedverbum" skal altid ses i sammenhæng med et hjælpeverbum og er altså et relativt udtryk.

Endelig er "beeilen" helt klart en infinitiv, bl.a. fordi det har infinitivens tyske endelse -en.

Hvilken type verbum er det ? Tjaa, hvad tænker du på? Man kunne sige at det er et verbum som kun bruges transitivt (= kræver et genstandsled). Man kunne også sige at det er et kausativt verbum, dvs. et verbum som får noget til at ske. Derudover kunne man kalde det et "refleksivt" verbum (= bruges altid i forb. m. "mich/dich/sich" etc.) 

Selv tak, det var så lidt. Kom bare igen hvis du har brug for det.

Jeg skal da prøve.

For det første ville jeg sige: "Er wurde vom Weckerklingeln aufgewacht.".

For det andet,  jo, "aufwachen" er et fuldverbum og det er også et (løst) sammensat verbum.  Ved de løst sammensatte verber sættes p.p.mærket "ge-" jo netop mellem forleddet og verbets stamme, hvilket viser at det drejer sig om et løst sammensat verbum. De to træk har intet med hinanden at gøre. Man kan jo heller ikke sammenligne gulerødder og kartofler.

Nej, "war" (af "sein") optræder ret sjældent som et -tysk- hjælpeverbum. Det bruges bl.a. til at danne passiv med, men det gør det afgjort ikke  til et hjælpeverbum. Et hjælpeverbums funktion er at medvirke til dannelsen af de forskelige sammensatte tider. Danske verber har ingen speciel  form som i sig selv kan vise perfektum (førnutid). På latin har man netop dette. (Eks. "amavi" = jeg har  elsket).

Kom bare igen hvis du har brug for det.

Ja, det er det da. Det har jo oven  i købet et subjektsprædikativ (omsagnsled til grundled), nemlig "pünktlich".

NB.  Du skal ikke være bange for at komme igen og spørge

Ja, "tat" er da et fuldverbum. Det "lægger sig jo ikke til" noget andet.

pssst  ......selv tak.