Samfundsfag

Økonomier

22. februar 2021 af maria2016 - Niveau: C-niveau

Hej jeg har lidt svært ved at forstå hvad disse tre økonomier går ud på Markedsøkonomi, Planøkonomi og Blandingsøkonomi. Det ville være en stort hjælp, hvis en kunne forklarer det :) 

På forhånd tak 


Brugbart svar (0)

Svar #1
22. februar 2021 af ringstedLC

Markedsøko.: Priserne på varer og serviceydelser styres alene af udbud og efterspørgsel. En øko.-form, der overlader det meste til det private initiativ.

Planøko.: Staten fastsætter priserne og styrer udbudet af alle varer og serviceydelser. En øko.-form, der intet overlader til det private initiativ, udover kriminalitet som fx sortbørsen.

Blandingsøkonomi: En større- eller mindre del af den ene form og resten på den anden form. De fleste stater drives med en blandingsøkonomi, dog i meget forskellige blandingsforhold.


Svar #2
22. februar 2021 af maria2016

#1 Super mange tak for hjælpen, har bare lige et spørgsmål, hvis der er mangle/ få ansøgede i et job, hvordan ville de tre økonomier reagere. Håber du vil hjælpe mig :) 

På forhånd tusind tak 


Brugbart svar (0)

Svar #3
22. februar 2021 af ringstedLC

Markedsøko.: Arbejdskraft er jo også en vare som arbejdsgiveren køber med en løn/andre vilkår. Og når udbuddet falder så .... prisen.

Planøko.: Her mangler der i princippet aldrig noget eller nogen, da alt er planlagt, så man har alt det man skal bruge, ikke for meget og ikke for lidt. Det lyder selvfølgelig paradisisk og har aldrig i historien kunnet lade sig gøre.

Til spørgsmålet: Hvis det fx skete i Sovjetunionen, så ville "chefen" måske få en instruks om, at hans folk lavede for lidt eller at han var en dårlig chef, der ikke kunne få produceret det planlagte. Eller også blev han tildelt den fornødne arbejdskraft af systemet. Der skulle man jo ikke selv søge et job, men blot vente på besked om, hvad man skulle lave.

Blandingsøko.: I fx Danmark kan virksomheden henvende sig hos Jobcenteret (systemet) og der få kontakt til eventuelle ledige kandidater. Den ledige bestemmer selvfølgelig selv om han vil tage jobbet, men det får økonomiske konsekvenser for ham, hvis han siger nej tak. Virksomheden kan også vælge at tilbyde en højere løn i dens jobopslag, men pga. overenskomster risikerer den så at komme i konflikt med de faglige organisationer. Altså lidt fra markedsøko. og lidt fra planøko., derfor en blandingsøko.


Svar #4
23. februar 2021 af maria2016

# 3 Tusind tak for hjælpen :) Har fået et rigtig godt indblik i hvad de tre økonomier handler om :) 


Skriv et svar til: Økonomier

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.