Bare en regnvejrsaften Halfdan Rasmussen fortæller

Hej, er i tivil om hvilke fortæller type digtet er. Håber nogen kan hjælpe.

Bare en regnvejrsaften
Alting er lydhørt nær
Dråber falder og falder
Bag forårets spinkle træer
Bare en regnvejrsaften
Mennesketom og stum
Hviler den våde gade
Under det tavse rum

Gaden er ikke venlig
Åben og god som før.
Gaden bær vold og kulde
ind mod hver stænget dør.
Gaden, som vi har vandret
Gennem med skridt af fred,
Åbner nu under fremmede
Fødder som tramper ned

Dødens grønne patruljer,
Mænd som har glemt at le,
Jager i denne time,
En grå anonym armé.
Bag bilernes hæse brummen
Og lygternes skær af sol
Knuger soldaternæver
Om en maskinpistol

Et sted i gadens mørke
Hamrer en kuldes kno
Mod dørens stumme træværk
Af øde natlig ro.
En bøssekoble smadrer
Ind i glas og træ
Og døden sprøjter koldt mod
En mand på knæ

Du hører et barn der skriger
En motor der spinder blidt
Hårde og kolde stemmer
Hårde og kolde skridt.
Så smækker en dør, og gaden
Brøler af motorlarm.
Og barnet græder stille
På morens arm

Bare en regnvejrsaften.
Det regner ømt og blidt
En torden i luften varsler:
Alt skal igen bliver dit!
Hver nat blir der kæmpet i landet
Nogen kalder på dig
Gennem det sildende mørkes
Stjerneløse vej

De kommer til ham i cellen
De piner ham nat og dag
De står der med sugende øjne
Og dænger ham til med slag.
Han tier og nogen slår ham
Natten er hvid og lang
Og mænd kommer til og bær ham
Bort ad en fængselsgang

Tavst bukker livet under
Intet kan nå ham her
Hans gruppe blev ikke røbet
Nu slår de ham ikke mer.
Det regner blidt derude
Sensommerømt og blidt
Hans venner er med i aften
Alt skal igen blive dit