Matematik

Binomial test

02. februar 2022 af tobsspam - Niveau: B-niveau

Kan nogle hjælpe med denne opgave.

Opgaven:

I en af sine forsøgsrækker med ærteplanter undersøgte Mendel om ærterne var runde eller kantede. Først dyrkede han 253 selvbestøvede heterozygote planter, og det viste sig at de ærter der kom, fordelte sig med 5474 runde og 1850 kantede. Derpå dyrkede og selvbestøvede han planter af 565 af de runde ærter fra det første forsøg. Det viste sig at 193 af disse planter udelukkende fik runde ærter, mens de resterende 372 fik både runde og kantede ærter.

Man kan nu opstille en genetisk model gående ud på at det er et enkelt gen der bestemmer om ærter bliver runde eller kantede, og at genet for runde ærter er dominant. En konsekvens af denne model er at efterkommerne af de 253 selvbestøvede heterozygote planter i det første forsøg skal fordele sig på runde og kantede i forholdet 3 : 1, og at ud af de 565 planter i det andet forsøg skal 1/3 have udelukkende rundærtede efterkommere.

Hvordan stemmer Mendels observationer overens med den genetiske models forudsigelser?

På forhånd tak


Brugbart svar (0)

Svar #1
02. februar 2022 af peter lind

Første forsøg. Man må antage at der er blandet med lige mange runde og kantede ærter. Det er altså en binomialfordeling med n = 5474 og p=½

andet forsøg: Man må antage at de runde ærte er der lige mange med kun runde ærter og med blandede gener. Dete r en binomialfordeling med n = 565, p = ½


Svar #2
03. februar 2022 af tobsspam

For mig at se, skal man opstille en hypotese og lave en test? Hvor man så kan forkaste/ikke forkaste hypotesen? Det har jeg i hvert fald skulle gøre i de to andre opgaver.

Kan bare ikke gennemskue modellen i denne opgave. Er der en? Er der to? Er der en tredje model, jeg ikke kender til endnu … Kunne være nogle kunne gennemskue den :-)

God dag

Brugbart svar (0)

Svar #3
03. februar 2022 af AMelev

Jeg kan ikke umiddelbart se, hvordan der skulle kunne laves én hypotese ud fra de to. Jeg betragter det som to måder, at teste Mendels lov på.

Forsøg 1
Hypotese: (rund:kantet er 3:1), dvs. P(rund) = 3/4 og P(kantet) = 1/4
X = antal runde, p = P(rund), Stikprøvestørrelse n = 5474 + 1850 = 7324
Nulhypotese H0: p = 3/4
Testresultat X = 5474

Forsøg 2
X = antal med udelukkende runde, p = P(udelukkende runde), Stikprøvestørrelse n = 193+372 = 565
Nulhypotese H0: p = 1/3
Testresultat X = 193

Du kan bruge benomialtest eller konfidensinterval - jeg tror nok, jeg ville bruge konfidensinterval, når opgaven lyder, som den gør, men det er en smags sag.


Skriv et svar til: Binomial test

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.