Voltmeter

Alle tre har en resistans.

        Et voltmeter har en meget stor resistans
        Et ampéremeter har en meget lille resistans
        Et ohmmeter er blot et voltmeter forsynet med ohm-skala

#1

Alle tre har en resistans.

        Et voltmeter har en meget stor resistans
        Et ampéremeter har en meget lille resistans
        Et ohmmeter er blot et voltmeter forsynet med ohm-skala

Men hvorfor har de det - hvorfor er det nødvendigt for et voltmeter at have en stor resistans? 

Der er flere typer af instrumenter. Tidligere bestod et amperemeter og et voltmeter begge af et drejespoleinstrument og nogle modstande. Drejespoleinstrumentet giver en visning, der er proportional med den strøm, der løber gennem spolen. Hvis det giver fuldt udslag for 1mA, kan man lave et voltmeter ved at koble det i serie med en modstand, der sammen med spolens egen modstand giver f.eks. 10000Ω og derved få et voltmeter med fuldt udslag for 10V. Drejespolen har en vis modstand, typisk 50Ω. Den spændingsforskel, der skal til for at det giver fuldt udslag ved 1mA er så 50mA. Man kan bruge det til et amperemeter med størst udslag ved 1A ved at parallelkoble en modstand, der ved 1A har en spændingsforskel på 50mV, altså en modstand på 50mΩ.

Nutidens instrumenter benytter integrerede kredse, der kan måle spæningsforskelle i området -5V til +5V typisk. Der er altid en ganske lille strøm, gennem kredsen, så der er en modstand, men den er meget stor og man kan ofte se helt bort fra den. Imidlertid har man ofte brug for andre spændingsområder og for strømmålinger. Her benytter man spændingsdelere og parallelmodstande til at vælge måleområdet.

For Ohmmeteret gælder der, at man ved hjælp af et batteri og en modstand sender en kendt strøm gennem den ukendte modstand, og måler den spændingsforskel, der komme over modstanden.

#2: Alene det at instrumenterne har tilledninger og er bygget af (gode) elektriske ledere giver dem en resistans.

Et voltmeter måler spændingen U parallelt (dvs.: Strømmene adderes) over en komponent k:

Et amperemeter måler strømmen I serielt (dvs.: Sp.-forskellene adderes) igennem en komponent k:

Et ohmmeter generer en kendt jævnstrøm I, der så sendes igennem komponentens resistans. Det giver en spænding U, der omregnes/udlæses i Ω:

Et ohmmeter bør kun anvendes på spændingsløse kredsløb og løse komponenter:

#0: Betegnelsen "Ohm's 2. lov" (og "Ohm's 1. lov) findes stort kun i gymnasielærebøger og desværre også i SP's kompendium:

"Loven" er altså blot Ohm's lov anvendt på en sum af spændingsforskelle.